Brewpubs hyggelige gårdhave

Foto: Ole Højriis Kristensen, via Oles blog

Havde lejlighed til at spise på Brewpub på Vestergade i København forleden, og det var en god, omend blandet, fornøjelse.

Jeg startede med en Pale Ale ved navn Ellhorn. En ganske glimrende øl med dejlig tør humlesmag.
Til "aperitif'en" serveredes lidt brød med to ubestemmelige smørelser uden de store kulinariske kvaliteter.

Herefter kom første ret, som bestod af grillet kammusling med alebagt persillerod og persilleskum. Retten var noget af en skuffelse. Kammuslingerne var uden fasthed og smagen ringe. Tilbehøret i form af persillerod hjalp lidt, mens persilleskummet var tyndtflydende og uden smag. Lidt mere gelatine og persille, tak.
Retten fik følgeskab af en belgisk blonde kaldet Été. Var jeg ikke blevet oplyst om inspirationslandet ville malten have fået mig til at gætte nordligere (Tyskland). Nogen vil nok finde de tyske aner spændende, men jeg foretrækker det klarere udtryk i en klassisk belgisk blonde.

Stemningen er høj (og billedkvaliteten lav) på Heidis

Foto: makr

Heidis Bierbar er seneste forsøg på at få den gamle chokoladefabrik i Klostergade ind på den århusianske natklub-lystavle.
Efter en længere periode som Fabriken åbnede Heidi en bar efter tysk afterski-forbillede på stedet, og at dømme efter antallet af gæster i de første uger efter åbningen, så har århusianerne taget imod opfordringen til at komme og danse på bordene.

Stedet er stort, men arealet tilpasses efter antallet af gæster. Baren holder i det store hele hvad den lover; fadøl, musik af tvivlsom kvalitet og lange borde der kan holde til dans.

Udvalget af øl er langt bedre end de vanlige instanser af Erdinger og Paulaner. Således er der faktisk et udvalg af tysk pilsnerøl, herunder Spaten Münchner og Radeberger, samt den ellers sjældne Blanche de Namur på fad.

Westvleteren Blond hører til blandt de sjældneste øl i verden og har en overraskende fyldig smag.

Foto: makr

Belgisk trappistøl har efterhånden vundet indpas i selv den mørkeste bodega, men et enkelt bryggeri holder stadig volumen lavt og kvaliteten højt. Der er selvfølgelig tale om Westvleteren.
Westvleteren er næsten ligeså kendt for deres ufremskaffelighed som for deres smag. Øllet produceres kun i lille mængde og sælges kun ved bryggeriet og i en lille cafe overfor. Man kan reservere en kasse i forvejen hvis man er heldig nok til at komme igennem på telefonen, og ellers kan man stille sig i kø de få dage om året hvor øllet sælges.

Westvleteren Blond er ligesom de øvrige øl fra bryggeriet et overraskende anderledes, men utrolig velgennemført bud på sin genre. Smagen er fyldig og med en begrænset parfumering. Den ligger tungere i munden end de fleste blonde øl, og det gør den bedre egnet til maden eller en aftensøl end til en tørstslukker i solen.

En gul mojito med slatten mynte trak gevaldigt ned i oplevelsen på Guldbar

Foto: makr

Åboulevarden har fået en ny cocktailbar i lokalerne der oprindeligt husede en rollespilsforretning, og siden da har haft perioder som solcenter og et ret uheldigt forsøg på en bar med det politisk ukorrekte navn Smoke.

Nu er navnet Guldbar, og i reklamer tilbyder baren sig til det kræsne publikum med hang til forkælelse og en god drink efter en middag.

Vi prøvede stedet lørdagen efter premiere-fredagen, og resultatet var noget skuffende.
Indretningen, må medgives, hører til blandt de flotteste i nyere århusiansk bar-historie, men betjeningen og drikkevarerne er ingenlunde i særklasse.

Betjeningen foregår i baren. Det er det samme som langt de fleste andre steder, men folk med hang til forkælelse vil altså gerne have betjening ved bordene..

Udvalget af drinks var, at dømme efter kortet, ret kedeligt. Ingen specialiteter her, blot de kedelige massefremstillede mærkevarer-spirituosa iblandet forskelligt sodavand.

Pludselig spillede en saxofon med på numrene midt blandt publikum i Colorbaren

Foto: makr

Sammen med min kæreste og 8 andre var jeg i år for 3. gang på Skanderborg Festival. Det kom der en del sjov og en del billeder ud af.

Festivallen var som altid hyggelig og afslappet, lige så snart man altså har fået overstået cirkusset omkring teltslagning. Utroligt at dette skal foregå så ustruktureret hvert eneste år.

Årets store oplevelser var Nordstrøm, Infernal (som ventet) og Sinead O'Connor, men også en række andre koncerter vil blive husket, herunder ikke mindst Sebastian, Kim Larsen og Århus Symfoniorkester, der med vanlig sans for det specielle publikum sluttede af med en bragende flot udgave af temaet til Star Wars.

Årets bar må nok tilkendes Castro Bar, der med gode, billige mojitos og den ellers uopdrivelige Palma Cristal øl, sikrede sig en del omsætning fra min side, samt bidrog til min motion når der skulle hentes nye forsyninger fra den anden ende af pladsen.
Positiv omtale skal også gives til Thor Hill for Thor Hill-hed, samt til Stereobænken for central placering.
Årets bar i den anden ende bliver MiniRytmer for god beliggenhed og hyggelige bartendere.
Uden for hegnet falder valget på Colorbar for god stemning, god musik, næsten lige gulv, samt jævnlig tilgængelighed af strøm.

Lørdagens program

Foto: Helle

I år er det tredje år jeg skal på Skanderborg, og jeg var kommet til at udbrede en fiks ide så meget, at jeg var nødt til at gennemføre den.

Ideen går ud på at jeg hver dag er iført en t-shirt med dagens personligt udvalgte program trykt på forsiden, ikke noget videre fancy, men bare en sjov ide..

Nå, men som sagt, så gjort.. Jeg googlede lidt, og fandt ikke det store udbud af t-shirt-trykkere online, så jeg gik en tur ned i Århus' Huset, hvor man kan være kreativ på alle mulige måder..

Resultatet blev næsten en hel dags arbejde med den ædle kunst silketryk. Processen involverer mange trin, herunder med fotoemulsion, mørkekammer, UV-lys, højtryksrenser og selvfølgelig maling...

Ud i den anden ende fik jeg fire ganske pæne t-shirts med hvert program trykt på fronten.. Så burde det være lidt mere sandsynligt at jeg får hørt det jeg vil i år...

Billeder vil selvfølgelig tilflyde hjemmesiden afhængig af ædruelighed og mobil-strøm...

Fregatten Jylland i Ebeltoft

Foto: makr

Den sidste uges tid har jeg været på rundtur i Danmark, hvilket adskillige billeder her på siden nok også har afsløret.

Saucen tilsmages

Foto: makr

På Jægergårdsgade i Århus lå en gang en legendarisk bodega ved navn Bodega 65. I dag huser stedet en restaurant der har potentiale til at blive mindst lige så legendarisk som forgængeren.

Klassisk Bistro er en lille restaurant med et engageret og energisk personale og en overskuelig men varieret menu.
En del af retterne færdigtilberedes direkte ved bordet af tjeneren.

Vin er en vigtig del af måltidet hos Klassisk Bistro, og tjenerne er gode til at vejlede og finde de bedste vine til de enkelte retter.
Alle flasker kan købes på glas, hvilket er en stor fordel når vinudvalget er så stort, og tjenerne hurtigt får forskellige vine i spil til de forskellige retter.

Afslappet morgenmad for kun 45 kr.

Foto: makr

Århus har fået et nyt åndehul.
På den strækning af Åboulevarden hvor åen for nyligt er kommet for en dag, er der for kort tid siden åbnet et ny lille cafe med høj kvalitet til lave priser.

Stedet hedder suppestegogis, og ligger mellem Busgaden og Grønnegade. Navnet antyder forkærlighed for de traditionelle dyder, mens stavemåden antyder en vis fornyelse.. Begge dele er helt rigtigt.

Jeg kom forbi på fastende mave en morgen ved 10-tiden, og blikket faldt på skiltet der udbød morgenmad for beskedne 25 kroner.

Bølgen

Foto: makr

Som nogen måske har bemærket har jeg været på rotur den sidste uges tid, og jeg har benyttet lejligheden til at teste posting af billeder direkte fra min telefon.
Det har været en fin tur (måske mere herom senere), og i hovedreglen har billed-postingen også fungeret.. Der var lidt brugerfejl i begyndelsen + en del uhensigstmæssigheder i min kodning, og det resulterede i dobbelt-posts og at billeder blev postet ude af rækkefølge.. Det burde der dog være rettet op på nu.