Gellerup-området med indtegnede strøg og ankre

Foto: Århus Kommune, via Pjece

Brabrand Boligforening, Århus Kommune med flere har lavet en helhedsplan for det ghettoiserede område omkring Gellerup.

Planen går ud på en "massiv omdannelse" af bygningsmassen funderet omkring nogle strøg og ankre.

Ankrene er steder og institutioner der kan tiltrække borgere fra hele byen, fx City Vest og Bazar Vest, mens strøgene forbinder ankrene.

Det største strøg skal forbinde City Vest og Bazar Vest, og det er meningen at bygningerne omkring dette strøg skal huse publikumsrettede funktioner mm i stueetagerne. Formentlig skal flere bygninger rives ned og andre bygges for at gennemføre planen.

Samtidig planlægges en fortætning så bebyggelsesprocenten kommer lidt højere op i udvalgte områder.
En vigtig del af konceptet er blanding af boligformerne, således at en del af lejlighederne sælges som ejerligheder, hvilket skal tiltrække århusianere af en anden profil end de almene boliger.

Foto: Århus Maskinmesterskole, via aams.dk

Når det nye uddannelseshus på havnens nordlige bastion er færdig, forlader Maskinmesterskolen de nuværende bygninger i Borggade.
Bygningerne blev i sidste halvdel af 2006 solgt for lidt over 100 mio kroner, men køberen har endnu ikke afsløret planerne for de centrale bygninger.

Grundarealet er på ca. 3000 kvadratmeter, hvor ca. halvdelen er bebygget, med hovedbygningen som største bygningsmasse.

Århus Cityforening har været på banen med et forslag om at etablere et P-hus på grunden, blandt andet til erstatning for de parkeringspladser der nedlægges på Bispetorv inden længe.

Visualisering af husene set fra den anden side af Søren Frichs Vej

Foto: Århus Kommune, via Lokalplan 717

Det gamle erhvervsområde omkring Søren Frichsvej i Århus skal over tid omdannes til bynære boligområder og lettere erhverv.
Et af de første større projekter er en række høje punkthuse langs Åen umiddelbart indenfor Vestre Ringgade.

Lokalplanen giver mulighed for at bygge 9 huse i op til 10 etager (+tagetage). I alt er der mulighed for at bygge 27.200 etagekvadratmeter på den ca. 20.000 kvadratmeter store grund.

Masterplanen for Århus Havn giver mulighed for at etablere endnu en lystbådehavn på arealet ud for Marselisborg Lystbådehavn.
Havnen kan få ca. samme størrelse som Marselisborg.
Der er ikke taget stilling til hvem der skal etablere, drive og eje havnen, men kommunen har næppe interesse i selv at involvere sig.

Nordlig bastion med sigtelinjer og ruter for lette trafikanter

Foto: Århus Kommune, via Kvalitetshåndbogen

I Helhedsplanen for de bynære havnearealer indgår to massive bygningsværker, kaldet bastioner, som skal indramme et bynært havnebassin der hvor Pier 1 ligger i dag.
Den nordlige bastion er tænkt anvendt til et Uddannelseshus, som skal huse Ingeniørhøjskolen samt Maskinmesterskolen.
Oprindeligt var det meningen at Arkitektskolen skulle flytte i samme bygning, men de har måttet melde forfald af økonomiske årsager.
I stedet arbejdes der på at få et internationalt forskningscenter indenfor vindmølleteknologi oprettet i de resterende kvadratmeter.
Der foreligger ikke pt nogle endelige planer om udformning, og ej heller nogle nagelfaste tidsplaner, men Ingeniørhøjskolen er under salg, så før eller siden må der ske noget.

Sydlig bastion med sigtelinjer og ruter for lette trafikanter

Foto: Århus Kommune, via Kvalitetshåndbogen

Helhedsplanen for de bynære havnearealer indeholder to bastioner omkring det indre havnebassin.
Bastionerne skal være bygninger af en vis massivitet og tyngde, og skal være med til at accentuere det åbne bassin op mod byen.
Den sydlige bastion er udset til at huse et kommende Multimediehus, som skal erstatte Hovedbiblioteket ved Mølleparken.

Havnefronten er det stykke kaj der kommer til at ligge mellem de to bastioner i det indre bassin.

De bynære havnearealers første etaper er Pier 4 yderst på den gamle Nordhavn.
Området er det første der rømmes, og omfatter i alt omkring 200.000 kvadratmeter. Arealet udbydes i 7 udbudsrunder + et ekstra udbud af den såkaldte Vestgrund.

Tangkrogen skal optimeres for bedre at kunne holde til de aktiviteter der foregår på pladsen.

Byrådet har vedtaget at Vestereng skal optimeres for bedre at kunne holde til de mange koncerter og øvrige aktiviteter.

Undertegnede var til fest i de tomme godsbanegårdshaller tilbage i 2000, og siden er der ikke foregået det store på området.
Planerne har vekslet mellem større eller mindre kulturinstitutioner, og i maj 2007 har ideen om en multihal på området fået ny luft under vingerne.

1. etape af en ombygning af Rådhusparken

Foto: Århus Kommune, via Dagsorden

Kommunens afdeling for Natur og Miljø arbejder for tiden på en plan for ombygning af Rådhusparken.
Først og fremmest er det planen at der skal skabes bedre sammenhæng mellem Park Alle og Rådhusparken. Forbindelsen er i dag nærmest hemmelig og ligner mere en nedgang til en kælder eller lign.
Planen har i alt tre etaper, og vil blive forelagt for Byrådet indenfor de nærmeste uger. Udover en åbning mod Park Alle indeholder 1. etape en omlægning af beplantningen i parken, samt mere belysning. Håbet er at etapen kan gå i gang allerede i år.

Århus Kommunehospital ophørte som selvstændigt hospital med sygehusfusionen i 2004, og over de næste 10-20 år vil sygehusaktiviteterne i den karakterisktiske røde sygehusby ligeledes ophøre, til fordel for det nybyggede sygehuskompleks ved Skejby.

I 2012 er det planen at hovedbiblioteket flytter ud af de gamle bygninger ved Mølleparken, og ind i det nye Multimediehus, der skal bygges på havnen hvor åen løber ud. Den såkaldt sydlige bastion.

Dette betyder selvfølgelig at de centrale bygninger rømmes, og skal finde nye anvendelser. Enten som de er, ombyggede, eller blot som byggeplads for en ny bygning.

Området mellem Paludan Müllersvej, Katrinebjergvej og Ringgaden er udset til at være Århus' fremtidige Silicon Valley.