| |||||||||||||||||||
| EN BLOG OM ÅRHUS, KULTUR, INFRASTRUKTUR, RONING, MIG SELV, GADGETS, ØL OG HVAD JEG NU ELLERS FALDER OVER I MIN HVERDAG | |||||||||||||||||||
Forside Fotoblog Fritid Arrangementer Koncerter Attraktioner Barer Cafeer Restauranter Rejser Roning Øl Gear Gadgets Internet TDC Usenet Links Martin Meta Sjovheder Videoblog Århus Arkitektur Byplanlægning Infrastruktur Politik |
Jeg startede med en Pale Ale ved navn Ellhorn. En ganske glimrende øl med dejlig tør humlesmag. Til "aperitif'en" serveredes lidt brød med to ubestemmelige smørelser uden de store kulinariske kvaliteter. Herefter kom første ret, som bestod af grillet kammusling med alebagt persillerod og persilleskum. Retten var noget af en skuffelse. Kammuslingerne var uden fasthed og smagen ringe. Tilbehøret i form af persillerod hjalp lidt, mens persilleskummet var tyndtflydende og uden smag. Lidt mere gelatine og persille, tak. Retten fik følgeskab af en belgisk blonde kaldet Été. Var jeg ikke blevet oplyst om inspirationslandet ville malten have fået mig til at gætte nordligere (Tyskland). Nogen vil nok finde de tyske aner spændende, men jeg foretrækker det klarere udtryk i en klassisk belgisk blonde.
Efter en længere periode som Fabriken åbnede Heidi en bar efter tysk afterski-forbillede på stedet, og at dømme efter antallet af gæster i de første uger efter åbningen, så har århusianerne taget imod opfordringen til at komme og danse på bordene. Stedet er stort, men arealet tilpasses efter antallet af gæster. Baren holder i det store hele hvad den lover; fadøl, musik af tvivlsom kvalitet og lange borde der kan holde til dans. Udvalget af øl er langt bedre end de vanlige instanser af Erdinger og Paulaner. Således er der faktisk et udvalg af tysk pilsnerøl, herunder Spaten Münchner og Radeberger, samt den ellers sjældne Blanche de Namur på fad.
Nu er navnet Guldbar, og i reklamer tilbyder baren sig til det kræsne publikum med hang til forkælelse og en god drink efter en middag. Vi prøvede stedet lørdagen efter premiere-fredagen, og resultatet var noget skuffende. Indretningen, må medgives, hører til blandt de flotteste i nyere århusiansk bar-historie, men betjeningen og drikkevarerne er ingenlunde i særklasse. Betjeningen foregår i baren. Det er det samme som langt de fleste andre steder, men folk med hang til forkælelse vil altså gerne have betjening ved bordene.. Udvalget af drinks var, at dømme efter kortet, ret kedeligt. Ingen specialiteter her, blot de kedelige massefremstillede mærkevarer-spirituosa iblandet forskelligt sodavand.
Klassisk Bistro er en lille restaurant med et engageret og energisk personale og en overskuelig men varieret menu. En del af retterne færdigtilberedes direkte ved bordet af tjeneren. Vin er en vigtig del af måltidet hos Klassisk Bistro, og tjenerne er gode til at vejlede og finde de bedste vine til de enkelte retter. Alle flasker kan købes på glas, hvilket er en stor fordel når vinudvalget er så stort, og tjenerne hurtigt får forskellige vine i spil til de forskellige retter.
På den strækning af Åboulevarden hvor åen for nyligt er kommet for en dag, er der for kort tid siden åbnet et ny lille cafe med høj kvalitet til lave priser. Stedet hedder suppestegogis, og ligger mellem Busgaden og Grønnegade. Navnet antyder forkærlighed for de traditionelle dyder, mens stavemåden antyder en vis fornyelse.. Begge dele er helt rigtigt. Jeg kom forbi på fastende mave en morgen ved 10-tiden, og blikket faldt på skiltet der udbød morgenmad for beskedne 25 kroner.
En af disse er Teater Bodega der ligger i Skolegade overfor Teatret. Lokalerne har huset en restaurant siden 1910, og man fristes til at tro at noget af indretningen og ikke mindst servicet har været med hele vejen. Teater Bodega har et overskueligt, men varieret frokostkort, hvor smørrebrøddet suppleres af klassiske retter såsom Flæskeæggekage, Biksemad, Pariserbøf og Wienerschnitzel (med gemüse og smørsauce). I lørdags havde jeg fornøjelsen af at spise morgenmad hos Sofies Forældre, en ny kaffe- og tesalon der er indrettet i Frederiksgade overfor Die Bierstube (som jo overtog Hafnias lokaler for et års tid siden). Starbucks har langt om længe annonceret åbningen af den første cafe i Danmark (og Skandinavien for den sags skyld). Cafeen kommer til at ligge i Kastrup, og skulle åbne til sommer. Hvis Starbucks følger deres vanlige modus operandi så kan vi se frem til en del danske (og forhåbentligt århusianske) cafeer i nær fremtid. | Sortering: Vigtigste Nyeste Visningsform: Normal Liste Abonner |
|||||||||||||||||