| |||||||||
| EN BLOG OM ÅRHUS, KULTUR, INFRASTRUKTUR, RONING, MIG SELV, GADGETS, ØL OG HVAD JEG NU ELLERS FALDER OVER I MIN HVERDAG | |||||||||
Forside Fotoblog Fritid Arrangementer Koncerter Attraktioner Barer Cafeer Restauranter Rejser Roning Øl Gear Gadgets Internet TDC Usenet Links Martin Meta Sjovheder Videoblog Århus Arkitektur Byplanlægning Infrastruktur Politik |
Århus Kommunehospital ophørte som selvstændigt hospital med sygehusfusionen i 2004, og over de næste 10-20 år vil sygehusaktiviteterne i den karakterisktiske røde sygehusby ligeledes ophøre, til fordel for det nybyggede sygehuskompleks ved Skejby. Kommunehospitalets historie rækker tilbage til slutningen af 1800-tallet, mens de nuværende bygninger hovedsageligt er bygget i perioden fra 1931 og frem. Ligesom et andet større bygningskompleks i området, så stod arkitektfirmaet C F Møller bag udbygningsplanerne. Udvidelsen af Skejby Sygehus er en langvarig proces, og afdelingerne på Amtssygehuset står først for. Af samme grund bygges og moderniseres der stadig på KH, fx arbejdes der netop nu på et center for Onkologi, ligesom et parkeringshus er på tegnebrættet. Som en del af finansieringen af Skejby Sygehus er det planen at bygningerne på Nørrebrogade skal sælges, men der er endnu ikke fundet et formål eller en køber.
En sådan anvendelse virker oplagt. Bygningerne har en optimal beliggenhed i forhold til universitets øvrige bygninger og udvidelsesplaner, og bygningernes indretning er velegnet til forskning og uddannelse, aktiviteter der jo allerede i dag foregår i stor stil i selvsamme bygninger. Eksterne links
| Versioner Info Billeder Kort |
|||||||