| |||||||||||||||
| EN BLOG OM ÅRHUS, KULTUR, INFRASTRUKTUR, RONING, MIG SELV, GADGETS, ØL OG HVAD JEG NU ELLERS FALDER OVER I MIN HVERDAG | |||||||||||||||
Forside Fotoblog Fritid Arrangementer Koncerter Attraktioner Barer Cafeer Restauranter Rejser Roning Øl Gear Gadgets Internet TDC Usenet Links Martin Meta Sjovheder Videoblog Århus Arkitektur Byplanlægning Infrastruktur Politik |
Undertegnede var til fest i de tomme godsbanegårdshaller tilbage i 2000, og siden er der ikke foregået det store på området. Planerne har vekslet mellem større eller mindre kulturinstitutioner, og i maj 2007 har ideen om en multihal på området fået ny luft under vingerne.
Kulturplanen gled lidt i baggrunden, og nu kom arealet i spil i forbindelse med den stærkt ønskede multihal, som alle byer med respekt for sig selv planlægger i disse år. Kommunale politikere talte varmt for cykelbanen ved Atletion som bedste placeringsmulighed, mens erhvervsfolk netop pegede på Godsbanearealet som det mest oplagte til konferencer, messer, musik, og de øvrige aktiviteter, som udover sport, skal være med til at betale den store investering. Den 15. maj 2007 kom så to rapporter fra COWI og Rambøll. Rapporterne fik den ansvarlige rådmand til at ændre holdning, og anbefale en placering på Godsbanearealet. En placering på det bynære areal vil give stor synergi med de øvrige kulturelle og erhvervsmæssige faciliteter i området, samtidig med at byens øvrige tilbud ligger i gåafstand. Multihallen skal indrettes fleksibelt, med tribuner der kan fjernes, så gulvarealet kan udnyttes. I modsætning til NRGi Arena, der er berygtet for de dårlige adgangsforhold for materiel, skal hallen placeres i gadeniveau og gulvet skal kunne klare at man kører direkte ind med materiellet. Man taler om en kapacitet på op til 20.000 siddende gæster, eller ca. det samme som Madison Square Garden i New York. Samtidig har Århus Elite arbejdet på en plan for området ved Atletion, hvor cykelbanen anvendes til andre, mindre omfangsrige, men mere indtægtsgivende, formål, som fx et sports-college. Der er stadig mange udeståender, inden konstruktionen af en hal til 1.2 mia kroner kan sættes i gang. Fx skal der findes private investorer til hele anlægsudgiften og hovedparten af driften.
En mulighed er at inddrage noget af den gamle administrationsbygning fra 1921, på samme måde som det er sket ved Clemensborg og Voxhall. Hovedbygningen er i kommuneatlasset erklæret bevaringsværdigt på niveau 2, dvs på samme niveau som bygningerne omkring den anden banegårdsplads. Infrastrukturen i området kommer også til kræve et gennemsyn. Allerede i dag bryder trafikken sammen når der er forestilling i Musikhuset, og selvom der er P-pladser nok under Scandinavian Congres Center, så fungerer p-anlægget dårligt når mange skal ind og ud på samme tid. I november 2007 kom en rapport fra COWI med trafikale vurderinger af en placering af multihallen ved hhv Godsbanen og i Stadion-området. Omend begge placeringer vil give en række udfordringer, så taler flere forhold i rapporten for en placering ved Godsbanen. Det forventes at Århus Kommune træffer endelig beslutning om en placering af en multiarena på Godsbanen i 2007. Eksterne links
| Versioner Info Billeder Kort |
|||||||||||||