Martin Højriis Kristensens hjemmeside
Om mig  |  Om siden  |  |  English
EN BLOG OM ÅRHUS, KULTUR, INFRASTRUKTUR, RONING, MIG SELV, GADGETS, ØL OG HVAD JEG NU ELLERS FALDER OVER I MIN HVERDAG

Dette er ikke den aktuelle version af denne artikel - Se Aktuel Version - Se Versionsliste
Offentliggjort 27/11-07 af makr (version: 1.0)

Du er sikkert dumpet herind fordi du har set et par af mine indlæg i news.


Jeg bruger en del tid på det danske Usenet, hvor jeg deltager aktivt i en del grupper. Jeg har i tidens løb deltaget i mange forskellige grupper, men i dag holder jeg mig primært til grupperne om kommunikationsteknologi og tilsvarende emner.


Som mange andre usenettere er jeg meget glad for mediet og dets muligheder. Det er altid interessant at se hvad andre mener om de ting man selv har en mening om, og ofte kan det være utroligt lærerigt at følge eksperternes debatter fra sidelinjen.


Der er normalt en god tone og orden i de danske grupper. Jeg anbefaler alle der ønsker at debattere på Usenet at besøge www.usenet.dk hvor man kan læse mere om de skrevne og uskrevne regler omkring brugen af de danske grupper.

Jeg har også samlet de vigtigste links på min netikette-side.


Jeg arbejder for et lille firma ved navn TDC. Dette gør at man nogen gange får skudt noget i skoen, som man ikke helt kan stå inde for. Jeg har lavet en disclaimer som alle der betvivler min upartiskhed kan læse.

Det er også vigtigt at huske på at jeg i news er en ganske almindelige privat-person. Dvs det nytter ikke noget at skrive "har I problemer med adsl nu?" til mig. "I" kan opfattes som et forsøg på at sætte lighedstegn mellem mig og min arbejdsplads, hvilket jeg på
ingen måde kan påtage mig.

Det er også vigtigt at huske den på den anden måde. Selvom jeg skriver at "TDC har ingen SMTP-server" så er det ikke en officiel udtalelse fra firmaet, men blot min manglende viden der skinner igennem. En konklusion man sikkert også ville drage hvis enhver anden
havde skrevet tilsvarende.



Pt deltager jeg fast i grupperne:



  • alt.fan.phoners.kyndi
  • dk.edb.internet
  • dk.edb.internet.udbydere
  • dk.edb.internet.udbydere.xdsl
  • dk.edb.netvaerk.stort
  • dk.edb.sysadmin
  • dk.forbruger
  • dk.teknik.telefoni
  • dk.teknik.telefoni.isdn


Og de interne TDC-grupper:



  • tele.internet
  • tele.internet.adsl
  • tele.internet.kabelmodem
  • tele.internet.news-service
  • tele.test


Derudover skriver og læser jeg lejlighedsvist i mange andre dk.* grupper