Martin Højriis Kristensens hjemmeside

Århus letbane

Offentliggjort 12/12-07 af makr (version: 2.7) i Forside, Infrastruktur
Letbanetog på Bruuns Bro
Letbanetog på Bruuns Bro
Foto: Århus Kommune, via Letbanesiden
Letbanen er Århus Kommunes bud på den fremtidige kollektive infrastruktur.
Det er den største investering i kollektiv trafik i byens historie og projektet vil bringe sporene tilbage til Århus Sporveje.

Den store vision indbefatter ruter til de fleste oplandsbyer i Århus Kommune og flere omkringliggende kommuner, og de centrale dele af Århus vil blive rigeligt betjent med letbanespor langs havnen, i busaksen, og på Vester Alle.

Det endelige mål ligger 20 år ude i fremtiden, men allerede nu arbejder man på en VVM-undersøgelse af den første etape, som skal gå fra Grenåbanens spor ved Nørreport, op ad Randersvej, forbi Skejby Sygehus, igennem Lisbjerg for så igen at støde til Grenåbanen ved Lystrup.
Staten har givet et bidrag til VVM-undersøgelsen, og flere landspolitikere har udtalt sig positivt om statslig medfinansiering af Letbanen, men også Region Midtjyllands trafikselskab, MidtTrafik, er med i projektet. Regionen og de berørte kommuner har oprettet et fælles sekretariat der skal arbejde for projektets realisering.

Første etape er beregnet til at skulle koste 715 mio kr. for omkring 12 km spor. Denne pris indeholder blandt andet to broer, så passage af Søftenvej og Djurslandsmotorvejen kan ske ude af niveau.
Eksempel på dual-tog fra Kassel i Tyskland
Eksempel på dual-tog fra Kassel i Tyskland
Foto: Århus Kommune, via Letbanesiden
De øvrige etaper forventes at få en samlet pris på 1,5 mia kroner i anlægsomkostninger. Udover dette skal der bygges depoter og købes materiel (der regnes med 50 togsæt á 20 mio kr.), men disse udgifter forventes, ligesom busdriften, finansieret via driftsregnskabet.
Samlet set forventes Letbanen at få en bedre driftsøkonomi end busserne, dertil kommer sparede investeringer i veje når flere bruger kollektive trafikmidler, samt et bedre miljøregnskab pga. Letbanens delvise elforsyning.

Netop Letbanens energiforsyning forventes i en lang årrække at være lidt speciel. På de indre, nye, dele af banenettet skal togene køre på el, så skadelige partikler i byluften minimeres. På de ældre strækninger i åbent land skal der fortsat køres på diesel. De såkalde dual-tog er en relativ ny opfindelse, men der findes allerede baner i Tyskland der har sådant materiel i drift.

Linjeføringen fra 2006-rapporten
Linjeføringen fra 2006-rapporten
Foto: makr, via Århus Kommuane
Letbanens endelige linjeføring skal afklares i VVM-undersøgelsen og den efterfølgende debat, men de udarbejdede rapporter har allerede trukket de store linjer igennem byen. Således er det for etape et planen at der etableres dobbeltspor fra Århus H til Nørreport, hvorefter der udflettes, så dobbeltsporet fortsætter op ad Randersvej, mens der stadig forbindes med et enkeltspor til banen ind gennem Risskov. Banen langs havnen tænkes midterlagt, men den endelige udformning (herunder hvordan man får plads til et ekstra spor på broen over Spanien) er ikke på plads.
Banen vil så fortsætte op ad Randersvej indtil der drejes ind ad Nehrus Allé for at passere Skejby Sygehus og derefter fortsætte i eget tracé mod Lisbjerg.

De øvrige etaper er også skitseret i rapporten fra 2006. Her er det planen at Banegårdspladsen skal blive det store knudepunkt, ligesom hele busaksen skal betjenes.
Der skal således på sigt etableres et spor fra Nørreport, via Nørregade, Klosterport, Emil Wetts Passage, Busgaden, Park Alle, M. P. Bruunsgade, Odensegade og Ingerslevs Boulevard til Skanderborgvej. Her skal banen fortsætte i gadetracé ad Skanderborgvej indtil Hasselager hvor der er tilslutning til Odderbanens spor, foruden en fortsættelse mod Kolt og Bering. Det er således muligt at Odderbanens spor fra Hasselager til Århus H kan udfases.
På dette tidspunkt forventes forbindelse til Grenåbanen flyttet fra Århus H til Banegårdspladsen, så der kan køres direkte fra M. P. Bruunsgade, over Banegårdspladsen, via Ny Banegårdsgade og Dynkarken til havnesporet.
Der skitseres desuden en letbanebetjening af de nye byområder på Nordhavnen via et spor fra Nørreport og ud af Bernhard Jensens Boulevard, der bliver Kanalbyens centrale trafikåre.
Endelig skitseres et vestgående tracé der flettes ud af Busaksen ved Rådhuspladsen, går ad Vester Alle til krydset med Åboulevarden, og fortsætter via Thorvaldsensgade og ud ad Viborgvej. Ved Ryhaven drejes så mod sydvest, så boligområdet omkring Gellerup betjenes før banen fortsætter et stykke ud ad Silkeborgvej. Det debateres for tiden om ruten skal forlænges helt til Silkeborg.
I det nordlige Århus skitseres ruter der forbinder letbanesystemet med Vejlby, Trige, Hinnerup og Søften. Via det eksisterende banenet (evt udbygget) kan der også forlænges til Hadsten, og sågar Randers har været på banen med ønsker om en forbindelse.

Planerne er som det ses store, men allerede nu planlægges der efter dem. Således er Busgadegennembruddet og broen over åen dimensioneret til at kunne klare letbanetog.
For tiden arbejder man på at etablere busbaner på Randersvej. Dette kræver en udvidelse af vejprofilet for at få plads til 2 kørespor og en busbane (senere letbanespor) i hver retning. Det er generelt planen at begynde at udvide med busbaner på de veje hvor letbanen senere skal køre.
Endelig kan det nævnes at den arkitektkonkurrence der er udskrevet for området omkring den gamle færgepier har som en forudsætning, at projektet skal indpasse såvel multimediehus og havneplads, som banespor, vejbaner og forbindelser for gående og cyklende.