| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| EN BLOG OM ÅRHUS, KULTUR, INFRASTRUKTUR, RONING, MIG SELV, GADGETS, ØL OG HVAD JEG NU ELLERS FALDER OVER I MIN HVERDAG | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Forside Fotoblog Fritid Arrangementer Koncerter Attraktioner Barer Cafeer Restauranter Rejser Roning Øl Gear Gadgets Internet TDC Usenet Links Martin Meta Sjovheder Videoblog Århus Arkitektur Byplanlægning Infrastruktur Politik |
Planerne vakte opsigt fordi højden var langt højere end forudsat i regionplanen, og fordi højhuset ville tage udsigt fra et stort område. I april 2008 blev det imidlertid offentliggjort at modstanden mod højhuset har ført til at denne del pilles ud af planerne om logistikcenteret, og i stedet placeres på Mellemarmen i Inderhavnen. Logistik-centret forventes stadig opført i østhavnen, og placeres på et byggefelt der i alt er 95.000 kva-dratmeter stort.
Hotellet skal bygges i Østergade 12, samme sted som tidligere husede Østergades Hotel. Østergades Hotels gamle facade bibeholdes, mens al indmaden skiftes ud, så der bliver plads til et moderne hotel med 226 værelser, restaurant, bar, fitness- og konferencefaciliteter. Hotellet får 140 parkeringspladser i en kælder under bygningen, og det er meningen at pladserne skal bruges af såvel gæsterne som den øvrige offentlighed. Østergade 12 blev bygget i 1876 efter forlæg af C. W. Puck. Bygningen er inspireret af Østrigsk arkitektur og opført i nyrenæssance-stil. Bygningen har de sidste år huset forskellige aktiviteter i forhuset, mens den gamle teatersal blandt andet har været brugt til Revy og flere forskellige barer. Hotellet ventes klart til åbning i juni 2010, med byggestart i 2009, men først skal der laves en ny lokalplan for området. Området er i dag præget af de lidt triste omgivelser omkring Bus-aksen, og baggården til Østergade 12 er en af de få åbne baggårdsområder der er tilbage i centrum.
Formålet med ombygningen er at skaffe publikumsfaciliteter i form af foyer, garderobe, toilletter mm, foruden bacstagearealer til magasiner og kunstnergarderober. Disse arealer tilvejebringes ved at grave kælder ud under Ridehuset og Officerspladsen, så området ikke bebygges yderligere, udover et nyt indgangsparti til den underjordiske foyer. Det gamle Kommunehospital på Nørrebrogade har alt for få parkeringspladser til stedets ansatte og patienterne. For de ansatte afholdes deciderede lodtrækninger om de sparsomme parkeringspladser, mens patienter henvises til betalingsparkering, hvis de ellers er så heldige at finde en plads. For at øge parkeringskapaciteten har Århus Kommune givet Region Midtjylland tilladelse til at bygge at parkeringshus til 400 biler.
Parkeringshuset skal bygges på et område hvor der allerede i dag er parkeringspladser (135 stk), så nettobidraget vil komme til at udgøre 265 parkeringspladser.
Det gamle kommunekontor sælges som en del af en større grund på 8400 kvadratmeter, og udover hovedbygningen er der flere lave og underordnede bygninger på grunden. Den nye lokalplan for området lægger op til at de ikke-bevaringsværdige sidebygninger fjernes og erstattes af 3 punkthuse på i alt 2200 etagekvadratmeter. Det af punkthusene der ligger nærmest Silkeborgvej kan indrettes til sundhedshus eller andet liberalt erhverv, mens de øvrige huse forudsættes indrettet til boliger. I det gamle kommunekontor forventes der indrettet 12 boliger, mens de nye bygninger forventes at kunne huse omkring 20 boliger.
Stien skal gøre det muligt for byens borgere at spadsere fra Marselisborg Lystbådehavn og helt ud til spidsen af den nye havnearm. For enden af stien planlægges en udsigtsrampe, så man kan komme i højden og se ud over havnen, byen og bugten. Stien kobles på sigt sammen med den rekreative forbindelse, der kommer til at strække sig hele vejen fra Tangkrogen i syd til Den Permanente i nord. Anlægget afventer det endelige færdiggørelse af det nys opfyldte areal øst for vejanlægget. Hvordan den nye færgeterminal skal forbindes til den eksisterende arm er ikke afklaret, men stien skal under alle omstændigheder krydses af en vej her.
Udvidelsen kommer til at ske på et område der ligger mellem det nuværende museumsareal og Ceres-krydset. Udover en lukket karre-bebyggelse til historiske bygninger opføres en bygning til Dansk Plakatmuseum, og Politikkens pavillion fra landsudstillingen i 1909 genopføres. Udvidelsen skal ligge på et areal hvor der i dag findes legeplads, offentlige toiletter og en ældre kioskbygning. Kioskbygningen er bevaringsværdig, og nedtages af Den Gamle By for senere at blive genopført som en del af museet. Legepladsen genetableres øst for lokalplansområdet og i forbindelse med byggeriet til Dansk Plakatmuseum etableres offentlige toiletter til legepladsens og Botanisk Haves gæster. Pavillionbygningens 100 kvadratmeter skal bruges som indgangsbygning og kiosk for de to museer.
Arealet har tidligere været udlagt til erhvervsområde, og tilbage i 2000 havde TDC Internet planer om at opføre en større bygning på dette område, og forbinde den til de allerede eksisterende bygninger på den anden side af det fredede Margrethedige med en glasdækket hængebro. Planerne blev dog skrinlagt da TDC Internet ophørte som selvstændigt aktieselskab i 2002. I 2004 påbegyndtes et lokalplanlægningsarbejde med det formål at ændre arealet fra et erhvervsområde til et boligområde, og første lokalplan (749) blev vedtaget i 2005. I slutningen af 2007 blev endnu en lokalplan (817) vedtaget, hvilket lagde endnu et areal til boligområdet, så der i alt kan bygges 7 ejendomme.
Opførelsen er i overensstemmelse med kommuneplanen og kræver derfor ikke en ny lokalplan, blot en kommunal godkendelse i henhold til bygningsreglementet. Bygningen indpasses glimrende i den eksisterende arkitektur. Der bygges i 6 etager, svarende til bygningen mod Banegårdsgade, og bygningen indrettes til kontorer. I bygningens nederste del etableres en høj og bred port der sikrer tilkørselsforholdene til gården. Projektet er det seneste i rækken af fortætninger og udfyldninger i Midtbyen. Efter at Midtbyen har været fuldt bebygget i flere år, så kigger projektmagerne nu på grunde med lav eller nedslidt bebyggelse, eller grunde hvor et vejareal kan overdækkes.
Karreen er i dag fuldstændig domineret af den 8 etager høje Vestgaarden, der flankeres af indgangen til Superbrugsen, samt et posthus. Ejeren af området har bedt kommunen udarbejde en ny lokalplan for området, der skal give mulighed for at fortætte og udfylde karreen. Planen er at bygge nye hjørnebygninger hvor Brugsens indgang samt posthuset ligger, og fortætte bebyggelsen ned ad henholdsvis Vesterport og Vester Alle. Dels ved nybyggeri, dels ved ombygning af eksisterende bebyggelser.
Huset skal bygges på en lille grund overfor Bruuns Galleri. Grunden er ubebygget bortset fra en række garager som tidligere har været anvendt af Århus Olie. Hullet i husrækken bliver udfyldt af en noget anderledes bygning end de øvrige bygninger på den side. Den 5 etager høje bygning er tegnet af arkitekt Claus Hermansen, og får 2 butikslejemål i stueetagen mens resten af bygningen indrettes til lejligheder der bliver omkring 90 kvadratmeter store.
Vester Alle 15 blev bygget i 1877 af samme møller som lagde navn til Mølleparken. Bygningen blev opført til at huse en voksende samling af billeder og historiske artefakter, som den kulturelt interesserede møllerfamlie Weis havde slæbt til huse. Bygningen fungerede som museum i mange år, men som det er de fleste århusianere bekendt rykkede kunstsamlingen ad åre til Vennelystparken, mens oldtidssamlingen rykkede til Moesgaard. I Vester Alle 15 åbnedes derimod et borger-hus i 1973.
Udenlandske studerende er ofte i landet relativt kort tid, og et ordentlig bo-tilbud skal med i "pakken" fra universitetet for at lokke flere udlændinge til landet. Fra de studerendes side er det især muligheden for at bo sammen med andre udvekslingsstuderende der trækker, men også en placering tæt på byen er i høj kurs.
Oprindeligt var det planlagt at bygge erhvervslokaler hen over Busgaden hvor denne munder ud i Vestergade. Lokalerne skulle ikke bruges af banken, men udlejes. Bygningen ville have været den seneste i rækken af svævende lokaler der etableres over Busgaden. Busgadehuset er selvfølgelig det ældste, men huset har de seneste år fået følgeskab ifbm Busgadegennembrudet og et byggeri op mod Østergade. Den svævende bygning er imidlertid taget af bordet igen. Det er planlagt at Åen fritlægges på strækningen mellem Mindebrogade og udløbet. Arealet er i dag optaget af en række vejforløb, dels den tosporede Åboulevard med parkering sydvest for Europahuset, dels Dynkarken/Havnegade og Europaplads.
Dels skal vejforløbet fra Mindet, der i dag går forbi Hotel Atlantic og ind i Åboulevarden, rykkes tættere på hotellet og føres ind i Dynkarken overfor Mindegade. Mindegade vil stadig være ensrettet mod Dynkarken. Dels skal Mindebrogade opprioriteres, således at det bliver den primære adgangsvej fra Havnegade og ind til den nordlige del af Åboulevarden, Fiskegade samt Fredens Torv og Mindegade. Dette betyder med andre ord at den nuværede overdækkede Åboulevard helt kan åbnes, hvorved et ganske bredt å-stykke kan realiseres. Det er principielt muligt at skabe et så stort åbassin at der kan blive plads til bådanløb af forskellig art, dog med det forbehold at både i alm højde vil kræve at Dynkarken etableres med en broklap.
For at få plads til udvidelser i udstillingsområderne er der planlagt en udvidelse. Tilbygningen skal have et areal på i alt 16.000 kvadratmeter og bygges ind i bakken over museet. Designet er tegnet af Henning Larsen Arkitekter, og inspirationskilden har været de arkæologisk udgravninger med deres mange lag. Desuden spilles der med lyssætningen over temaet "den moderne elverhøj".
De tre tårne kommer til at ligge nord for Viborgvej og bliver henholdsvis 12, 17 og 32 etager høje. I meter svarer det til 40, 60 og 100 meter. I alt opføres der 24.500 kvadratmeter på denne side af Viborgvej. Op den anden side opføres en trekantet bygning i 15 etager med en højde på 45 meter. Bygningen omfatter 7.500 kvadratmeter. Denne grund var tidligere genstand for planer om at opføre et 85 meter højt trekantet højhus, omtalt som Ketner-bygningen. Århus Byråd besluttede på deres møde den 29. august 2007 at udskrive en idekonkurrence for Bispetorv. Konkurrencens deltagere skal komme med bud på hvad der skal ske med torvet når de mange parkeringspladser nedlægges.
Det første store skridt kom efter Frichs Fabrikkers lukning, hvor de mange fabriksbygninger blev omdannet til kontorer under navnet Frichsparken. For tiden har man taget hul på strækningen mellem Søren Frichs vej og Silkeborgvej, nemlig grundene omkring den lille Finderupvej. En række grunde er ryddet eller under rydning og det er mening at der istedet skal bygges boliger, evt med enkelte kontorer og små butikker. Århus Kommune har længe ønsket sig flere boliger til ældre i Midtbyen, og man har nu udpeget en grund til formålet.
Højhuset skulle have en markant "vredet" trekantsform, og være 85 meter højt. På de 24 etager skulle de i alt 13.400 kvadratmeter primært bruges til kontorer. Huset bæev omtalt som Ketner-bygningen fordi arealet tidligere ejedes af grossistvirksomheden Ketner. I november blev det imidlertid afsløret at Dansk Erhvervsprojekt har købt grunden og regner med at lade den indgå i projektet for Viborgvej 286
Områdets højeste bygning er i dag det gamle vandtårn, men i kommunens højhuspolitik er krydset mellem Randersvej og Ringvejen karakteriseret som et sted hvor højhuse ikke som udgangspunkt afvises. De to tårne, der fra nogle vinkler vil omslutte vandtårnet, forventes at få en blanding af bolig og erhverv, herunder såvel hotel-faciliteter som børnehave. Tårnene er projekteret til at blive 110 meter i højden, men eftersom grunden ligger 90 meter over havet (vandtårnet stod der af en årsag), så vil toppen af tårnene række næsten 50 meter højere op end "Danmarks højeste hus" på havnen, og dermed blive Danmarks højeste punkt. Det er endnu ikke offentliggjort om der bliver offentlig adgang til udsigten. Århus Universitet har planer om at opføre et højhus som vartegn for Universitetsbyen. Højhuset skal placeres på "Lille Barnow-grunden", som er den parkeringsplads der i dag ligger på det syd-østlige hjørne af krydset mellem Ringgaden og Randersvej/Nørrebrogade.
Længere mod vest er aktiviteten væsentligt mere synlig. Grønnegadebroen er langt fra færdig, og omkring Mølleparken ligner det stadig langt mere en byggeplads end et parkområde der skal færdiggøres i indeværende år.
Arealet er i dag præget af Nørrebro Stenhuggeri længst mod Nørrebrogade, og længere bagtil findes en del industri/lager-bygninger. Projektet er godkendt, forudsat en nærmere arkitektonisk bearbejdning.
Helvede blev realiseret fra starten via De 9 Rum i kælderen, en henvisning til Dantes fortællinger, mens himmelen forblev en tom og forblæst tagterasse. Der er imidlertid blevet skaffet penge til at lave en installation, og efter en konkurrence er Olafur Eliasons projekt blevet udvalgt. Projektet består hovedsageligt af en cirkulær udsigtsplatform der giver mulighed for at se ud over hele byen. Glasset er farvet i regnbuens farver. Derudover findes et kugleformet rum med prismer samt et multifunktionelt rum og et camera obscura.
Broen er en ret stor konstruktion, idet en lang række telekabler, samt 2 store fjernvarmerør skal passere åen her. Alligevel er det lykkedes at give indtryk af en meget slank bro, ved at broen spidser til mod de naturlige betragtningsvinkler.
Allerede i maj 1989 vedtog Byrådet en principbeslutning om at genåbne åen, og i 1995 blev åbningen af strækningen fra Immervad til Skt Clemens Bro sat i gang sammen med en omlægning af Lille Torv og Immervad. Dette projekt blev afsluttet i juni 1996. Siden da er strækningen fra Skt Clemens Bro til Mindebrogade blevet åbnet i 1998, og i 2005 gik man i gang med projektet for strækningen Immervad til Vester Alle.
Først og fremmest er det planen at der skal skabes bedre sammenhæng mellem Park Alle og Rådhusparken. Forbindelsen er i dag nærmest hemmelig og ligner mere en nedgang til en kælder eller lign. Planen har i alt tre etaper, og vil blive forelagt for Byrådet indenfor de nærmeste uger. Udover en åbning mod Park Alle indeholder 1. etape en omlægning af beplantningen i parken, samt mere belysning. Håbet er at etapen kan gå i gang allerede i år. Århus Kommune har i en årrække arbejdet på at frilægge åen. For tiden arbejdes der på strækningen mellem Immervad og Grønnegade. | Sortering: Vigtigste Nyeste Visningsform: Normal Liste Kort Abonner |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||