Anlægsaktiviteten i Århus ligger på et højt niveau, og store dele af byen vil ændre sig i de kommende år.
I denne artikelserie forsøger jeg at beskrive de mange projekter, samt at vedligeholde et oversigtskort, så man løbende kan se hvor aktiviteten finder sted.

Kort over projekter i hele Århus kommune:
Klik på figurerne for at se beskrivelse

Se stort kort NB: Links åbner pt. i et nyt vindue pga en begrænsning i Googles API. Farver er tilfældigt valgt.

Foto: makr

Headstart Network (et samarbejde mellem Århus Kommune og Seismonaut) holdt den 5. maj 2010 morgenseminar med temaet "Sociale medier i den offentlige sektor".
Jeg var indbudt til at tale om nærværende hjemmeside som et eksempel på at borgere værdiforøger offentlige data.

Visualisering set fra den nordlige bastion

Foto: Århus Kommune, via Forhøringsfolder

Bestseller har i løbet af de sidste par år forsøgt at placere såvel kontorfaciliteter som logistikfaciliteter flere forskellige steder på Århus Havn. Oprindeligt var det planen at etablere et større logistikcenter med tilhørende kontorer på den nye Østhavn, hvilket blev droppet til fordel for et kontorhus på Mellemarmen.

Nu har planen om kontorhuset endeligt materialiseret sig til et lokalplansforslag. Planen er nu at etablere kontorhuset på Pier 2, umiddelbart ud for Siberien-krydset, og i umiddelbar nærhed til det kommende Navitas Park på den nordlige bastion.

Arealet hvor logistikcentret tænkes placeret

Foto: Hunderup Luftfoto, via Orienteringsfolder

I januar 2007 offentliggjorde tøjkoncernen Bestseller planer om at opføre et 12.000 kvadratmeter stort logistik-center på Århus Havn, og i den forbindelse et 80 meter højt højhus til administrative medarbejdere.

Planerne vakte opsigt fordi højden var langt højere end forudsat i regionplanen, og fordi højhuset ville tage udsigt fra et stort område.

I april 2008 blev det imidlertid offentliggjort at modstanden mod højhuset har ført til at denne del pilles ud af planerne om logistikcenteret, og i stedet placeres på Mellemarmen i Inderhavnen.

Logistik-centret forventes stadig opført i østhavnen, og placeres på et byggefelt der i alt er 95.000 kva-dratmeter stort.

Facaden på Østergade 12

Foto: Århus Kommune, via Kommuneatlas

Scandic Hotels planlægger at bygge et nyt hotel i byen, udover de to allerede eksisterende.

Hotellet skal bygges i Østergade 12, samme sted som tidligere husede Østergades Hotel.
Østergades Hotels gamle facade bibeholdes, mens al indmaden skiftes ud, så der bliver plads til et moderne hotel med 226 værelser, restaurant, bar, fitness- og konferencefaciliteter.

Hotellet får 140 parkeringspladser i en kælder under bygningen, og det er meningen at pladserne skal bruges af såvel gæsterne som den øvrige offentlighed.

Østergade 12 blev bygget i 1876 efter forlæg af C. W. Puck. Bygningen er inspireret af Østrigsk arkitektur og opført i nyrenæssance-stil. Bygningen har de sidste år huset forskellige aktiviteter i forhuset, mens den gamle teatersal blandt andet har været brugt til Revy og flere forskellige barer.

Hotellet ventes klart til åbning i juni 2010, med byggestart i 2009, men først skal der laves en ny lokalplan for området. Området er i dag præget af de lidt triste omgivelser omkring Bus-aksen, og baggården til Østergade 12 er en af de få åbne baggårdsområder der er tilbage i centrum.

Arealerne ligger centralt placeret i forhold til det nye storsygehus

Foto: Århus Kommune, via Sagsbehandling

På et større areal op ad Skejby Sygehus planlægger Via University College at opføre et større byggeri til at huse i alt syv uddannelser, der alle er sundshedsorienterede.

Via University College er en fusion af en række af Region Midtjyllands undervisningsinstitutioner, herunder det tidligere JCVU.

Første etape kommer til at udgøre 25.000 kvadratmeter, og den samlede anlægssum inklusiv byggegrund beløber sig til 460 milloner kroner.
Me byggeriet, der forventes at være klart til indflytning i 2011, bliver det muligt at samle uddannelserne på en lokation, mod 14 lokationer i dag.

Den nye indgang til Ridehuset og den nordlige afslutning på den tunnellagte Frederiks Alle set fra Rådhustårnet

Foto: Futastic Structures, via Kulturhus Århus

Den 27. Februar blev udstillingen "Ridehuset - Fremtidens Kulturhus" åbnet på ARoS. Udstillingen består af en række plancher og modeller for en ombygning af Ridehuset. Ombygningen er udtænkt af Kulturhus Århus, som Ridehuset er en del af, samt et arkitektfirma ved navn Futastic Structures (et navn som faldt i rådmand Flemming Knudsens smag).

Formålet med ombygningen er at skaffe publikumsfaciliteter i form af foyer, garderobe, toilletter mm, foruden bacstagearealer til magasiner og kunstnergarderober.
Disse arealer tilvejebringes ved at grave kælder ud under Ridehuset og Officerspladsen, så området ikke bebygges yderligere, udover et nyt indgangsparti til den underjordiske foyer.

Foto: Founding Five, via Cases

Konsortiet Founding Five planlægger for tiden en ny stor zoologisk have i Århus. Haven er med i case-hæftet der blev udgivet i forbindelse med kommunens oplæg til Planstrategi 2008.
Et større område umiddelbart nord for "motorvejs-ringen", tæt ved nuværende og kommende (letbane) infrastruktur, er udset til lokation for Århus nye attraktion.

Haven skal specialisere sig i dyr fra Australien og Oceanien, og en del af konceptet er en udbredt anvendelse af moderne teknologi, til at skabe en bedre, og mere lærerig, oplevelse for besøgende.

Ambitionen er at blive såvel en attraktion som et "uddannelsessted", foruden at medvirke til at bevare en række truede dyrearter. Bagmændene bag håber på et udbredt samarbejde med byens uddannelses-, kultur- og erhvervsliv.

Det gamle Kommunehospital på Nørrebrogade har alt for få parkeringspladser til stedets ansatte og patienterne. For de ansatte afholdes deciderede lodtrækninger om de sparsomme parkeringspladser, mens patienter henvises til betalingsparkering, hvis de ellers er så heldige at finde en plads.

For at øge parkeringskapaciteten har Århus Kommune givet Region Midtjylland tilladelse til at bygge at parkeringshus til 400 biler.

Parkeringshuset skal bygges på et område hvor der allerede i dag er parkeringspladser (135 stk), så nettobidraget vil komme til at udgøre 265 parkeringspladser.

Åens yderste del, landskabsåen, præges af forskellige vådområder

Foto: Århus Kommune, via Case-hæfte

Århus Kommune har med Planstrategi 2008 lagt op til at Århus Ås rekreative værdier skal udnyttes i endnu højere grad end nu. Det skal ske ved løbende at tilgængeliggøre arealerne omkring åen, og ved at understøtte de naturmæssige forskelligheder som åens forløb byder på.

Århus er barn af Åen, og igennem historien har åen haft stor betydning for Århus' udvikling. I de første århundreder var det åens ferske vand der gjorde Århus til det oplagte sted for en boplads ved havet, mens det senere blev vandets forsvarsmæssige egenskaber og den beskyttede å-havn der drev udviklingen af byen.
Op igennem det nittende og tyvende århundrede blev især muligheden for vandforsyning og spildevandsafledning en drivende faktor for mange store virksomheders placering i byen. I sidste halvdel af det tyvende århundrede blev de centrale dele af åen så til en arealreserve, der muliggjorde anlæg af en ny hovedvej til Havnen, her tænkes selvfølgelig på Åboulevarden.

Mulig situationsplan

Foto: Århus Kommune, via Lokalplan 767

Århus Kommune gennemførte i 2003-2004 en offentlig debat over emnet, Golfbaner i Århus.
Udover udvidelser af de eksisterende anlæg blev det besluttet at detailplanlægge en golfbane vest for landsbyen Lyngby, nordvest for motorvejskrydset mellem Silkeborgmotorvejen og E45.

Lyngbygård er en gammel herregård hvis historie går tilbage til 1500-tallet. Herregårdens jorder er på over 200 ha, hvoraf ca. 100 ha i øjeblikket er under omdannelse til en golfbane.

Ombygning til golfbane blev i 2002 valgt fremfor alternativerne intensiv svinedrift og skovbørnehave.
Der blev stiftet et firma med 4 århusianere, godsejeren og den professionelle golfspiller Thomas Bjørn som hovedaktionærer. Ambitionen er at skabe en golfklub af gennemført høj kvalitet.

Græsplænen mellem Bymuseet og Thorvaldsensgade bliver i den kommende tid til et stort hul i jorden

Foto: makr

Århus Kommunes spildevandsplan for 2006-2009 indeholder en række planer for aktiviteter der skal reducere udledning af næringssalte til de omgivende vandmiljøer.

I 2008-2009 opføres et stort forsinkelsesbassin på, eller dvs under, græsplænen langs med åen, mellem Bymuseet og Thorvaldsensgade. Bassinet kommer til at rumme 15.000 kubikmeter, eller ca. 10 gange så meget som det bassin der er etableret under Mølleparken i forbindelse med Åens åbning og parkens restaurering.

Bassinet opføres fordi Århus Midtby er et såkaldt fælleskloakeret område. Et fælleskloakeret område fører regnvand og kloakvand i samme rør, modsat et moderne kloakeret område, hvor regnvandet typisk føres direkte i en recipient, dvs fx en nærliggende å eller bæk.

Problemet med fælleskloakering er at al regnvand skal en tur forbi rensningsanlæggene, og selvom der er høj kapacitet på Marselisborg Rensningsanlæg, så kan kloaksystemet ikke følge med når vandet står ned i stænger.

Mulig bebyggelsesplan

Foto: Århus Kommune, via Lokalplanweb

Silkeborgvej 260 er det gamle kommunekontor for den tidligere Åby kommune. Den bevaringsværdige bygning er opført i 1936, og har indtil 2007 huset forskellige administrative formål for Århus Kommune. Magistratsreformen, strukturreformen og de efterfølgende organisatoriske samlinger på færre adresser, har gjort det muligt for kommunen at sælge bygningen og den omkringliggende grund.

Det gamle kommunekontor sælges som en del af en større grund på 8400 kvadratmeter, og udover hovedbygningen er der flere lave og underordnede bygninger på grunden.
Den nye lokalplan for området lægger op til at de ikke-bevaringsværdige sidebygninger fjernes og erstattes af 3 punkthuse på i alt 2200 etagekvadratmeter.

Det af punkthusene der ligger nærmest Silkeborgvej kan indrettes til sundhedshus eller andet liberalt erhverv, mens de øvrige huse forudsættes indrettet til boliger.
I det gamle kommunekontor forventes der indrettet 12 boliger, mens de nye bygninger forventes at kunne huse omkring 20 boliger.

Stien langs molen med udsigtsrampen for enden

Foto: Århus Kommune, via Lokalplan 757

Da masterplanen og de efterfølgende lokalplaner for havneudvidelsen blev vedtaget, blev der planlagt en promenadesti langs med den nye Østmole.
Stien skal gøre det muligt for byens borgere at spadsere fra Marselisborg Lystbådehavn og helt ud til spidsen af den nye havnearm. For enden af stien planlægges en udsigtsrampe, så man kan komme i højden og se ud over havnen, byen og bugten.

Stien kobles på sigt sammen med den rekreative forbindelse, der kommer til at strække sig hele vejen fra Tangkrogen i syd til Den Permanente i nord. Anlægget afventer det endelige færdiggørelse af det nys opfyldte areal øst for vejanlægget. Hvordan den nye færgeterminal skal forbindes til den eksisterende arm er ikke afklaret, men stien skal under alle omstændigheder krydses af en vej her.

Politikkens pavillion fra 1909 bliver den nye indgangsbygning til Den Gamle By

Foto: Århus Kommune, via Lokalplan 789

Århus' største attraktion, Den Gamle By, planlægger at udvide museet med et kvarter af 1900-tals bygninger.
Udvidelsen kommer til at ske på et område der ligger mellem det nuværende museumsareal og Ceres-krydset.
Udover en lukket karre-bebyggelse til historiske bygninger opføres en bygning til Dansk Plakatmuseum, og Politikkens pavillion fra landsudstillingen i 1909 genopføres.

Udvidelsen skal ligge på et areal hvor der i dag findes legeplads, offentlige toiletter og en ældre kioskbygning. Kioskbygningen er bevaringsværdig, og nedtages af Den Gamle By for senere at blive genopført som en del af museet.
Legepladsen genetableres øst for lokalplansområdet og i forbindelse med byggeriet til Dansk Plakatmuseum etableres offentlige toiletter til legepladsens og Botanisk Haves gæster.

Pavillionbygningens 100 kvadratmeter skal bruges som indgangsbygning og kiosk for de to museer.

Den 7. januar 2008 nåede en længe frygtet nyhed århusianerne. Ceres lukker bryggeriet i Smilets by.

Efter mere end 150 år med ølbrygning ved åens bred flytter produktionen nu til Royal Unibrews øvrige bryggerier på Fyn og Sjælland.

Bryggeriets historie er næsten synonym med industrialiseringen i Århus. I 1856 åbnede et konsortium byens syvende bryggeri på en stor grund uden for byen, perfekt beliggende ned til åen, som skulle forsyne bryggeriet med det nødvendige vand. Perioden som selvstændigt bryggeri varede dog ikke længere end til 1898, hvor bryggeriet blev solgt til Østjyske Bryggerier A/S, og således fortsatte udviklingen indtil Royal Unibrew kom til verden i 2000.

Den første af 7 ejendomme

Foto: Margrethehøjparken A/S, via margrethehojparken.dk

I Skejby, mellem Brendstrupgårdsvej og Margrethediget, planlægges det at bygge 7 ejendomme med primært små boliger.

Arealet har tidligere været udlagt til erhvervsområde, og tilbage i 2000 havde TDC Internet planer om at opføre en større bygning på dette område, og forbinde den til de allerede eksisterende bygninger på den anden side af det fredede Margrethedige med en glasdækket hængebro.
Planerne blev dog skrinlagt da TDC Internet ophørte som selvstændigt aktieselskab i 2002.

I 2004 påbegyndtes et lokalplanlægningsarbejde med det formål at ændre arealet fra et erhvervsområde til et boligområde, og første lokalplan (749) blev vedtaget i 2005.
I slutningen af 2007 blev endnu en lokalplan (817) vedtaget, hvilket lagde endnu et areal til boligområdet, så der i alt kan bygges 7 ejendomme.

Den nye bygning indpasses i den eksisterende arkitektur

via Sagsbilag

Det er planlagt at opføre en tilbygning mellem Orla Lehmanns Allé 3 og 7. Tilbygningen lukker et hul i den karre der ligger mellem pladsdannelsen Orla Lehnmanns Alle og Banegårdspladsen.

Opførelsen er i overensstemmelse med kommuneplanen og kræver derfor ikke en ny lokalplan, blot en kommunal godkendelse i henhold til bygningsreglementet.

Bygningen indpasses glimrende i den eksisterende arkitektur. Der bygges i 6 etager, svarende til bygningen mod Banegårdsgade, og bygningen indrettes til kontorer. I bygningens nederste del etableres en høj og bred port der sikrer tilkørselsforholdene til gården.

Projektet er det seneste i rækken af fortætninger og udfyldninger i Midtbyen. Efter at Midtbyen har været fuldt bebygget i flere år, så kigger projektmagerne nu på grunde med lav eller nedslidt bebyggelse, eller grunde hvor et vejareal kan overdækkes.

Arkaderne omkring det grønne rum

Foto: C. F. Møller m.fl., via Pressemateriale

Skejby Sygehus er planlagt udbygget i voldsom grad.
Det er meningen at samtlige sygehusfunktioner i Århus-området skal henlægges til Skejby, sådan at alle specialer er repræsenteret her, og således at de to gamle sygehuse i det centrale Århus kan forlades.

Region Midtjylland valgte i december 2007 et konsortium ledet af C.F. Møller til at forestå den store rådgivningsopgave.
Udbygningen vil komme til at ske over de næste 15 år og koste et større milliard-beløb. Penge der forventes at komme ind igen ved salg af de bynære hospitaler samt effektivitetsforbedrnger.

Byggeselskabet Kuben planlægger at opføre en blandet bolig- og erhvervsbebyggelse på den tomme plads mellem Værkmestergade og jernbanen.

Bebyggelsen set fra Vesterbro Torv

Foto: Århus Kommune, via Lokalplan 806, forslag

Byrådet har på deres møde den 23. maj sendt en lokalplan for bebyggelsen syd for Vesterbro Torv i offentlig høring.
Karreen er i dag fuldstændig domineret af den 8 etager høje Vestgaarden, der flankeres af indgangen til Superbrugsen, samt et posthus.
Ejeren af området har bedt kommunen udarbejde en ny lokalplan for området, der skal give mulighed for at fortætte og udfylde karreen.
Planen er at bygge nye hjørnebygninger hvor Brugsens indgang samt posthuset ligger, og fortætte bebyggelsen ned ad henholdsvis Vesterport og Vester Alle. Dels ved nybyggeri, dels ved ombygning af eksisterende bebyggelser.

Folketinget vedtog i 1990 "Lov om visse hovedlandevejsstrækninger", som bemyndigede Trafikministeren til at projektere en udbygning af rute 26 mellem Århus og Hanstholm.
I 2006 udkom en rapport med en række forslag, herunder et forslag om forlægning af strækningen mellem E45 og Svenstrup.

Huset beklædes med kobberplader og skiller sig lidt ud i husrækken

Foto: Claus Hermansen, CHA

I Jægergårdsgade 100B planlægger Bricks A/S at opføre et hus dækket af kobber.
Huset skal bygges på en lille grund overfor Bruuns Galleri. Grunden er ubebygget bortset fra en række garager som tidligere har været anvendt af Århus Olie.
Hullet i husrækken bliver udfyldt af en noget anderledes bygning end de øvrige bygninger på den side. Den 5 etager høje bygning er tegnet af arkitekt Claus Hermansen, og får 2 butikslejemål i stueetagen mens resten af bygningen indrettes til lejligheder der bliver omkring 90 kvadratmeter store.

Hovedbygningen til venstre tilbageføres til oprindelig stand, mens sidebygningen ombygges.

Foto: makr

Århus Kommune har ved budgetforliget i 2006 vedtaget at Vester Alle 15 fremover skal være hjemsted for et produktionscenter for Rytmisk Musik, samt et jazz-spillested.

Vester Alle 15 blev bygget i 1877 af samme møller som lagde navn til Mølleparken. Bygningen blev opført til at huse en voksende samling af billeder og historiske artefakter, som den kulturelt interesserede møllerfamlie Weis havde slæbt til huse.
Bygningen fungerede som museum i mange år, men som det er de fleste århusianere bekendt rykkede kunstsamlingen ad åre til Vennelystparken, mens oldtidssamlingen rykkede til Moesgaard. I Vester Alle 15 åbnedes derimod et borger-hus i 1973.

Kollegiets forventede arkitektur

Foto: Arkitema, via jp.dk

Det har længe været et ønske at etablere et kollegie specielt til de udenlandske studerende på Århus Universitet.
Udenlandske studerende er ofte i landet relativt kort tid, og et ordentlig bo-tilbud skal med i "pakken" fra universitetet for at lokke flere udlændinge til landet.

Fra de studerendes side er det især muligheden for at bo sammen med andre udvekslingsstuderende der trækker, men også en placering tæt på byen er i høj kurs.

Den oprindeligt planlagte bygning over Busgaden, som er taget af bordet igen

Foto: Prisme Arkitekter, via jp.dk

Sparekassen Kronjylland indretter bank i Vestergade 11, og bygger i denne forbindelse til i baggården.

Oprindeligt var det planlagt at bygge erhvervslokaler hen over Busgaden hvor denne munder ud i Vestergade. Lokalerne skulle ikke bruges af banken, men udlejes.

Bygningen ville have været den seneste i rækken af svævende lokaler der etableres over Busgaden. Busgadehuset er selvfølgelig det ældste, men huset har de seneste år fået følgeskab ifbm Busgadegennembrudet og et byggeri op mod Østergade. Den svævende bygning er imidlertid taget af bordet igen.

Nedenstående er indsendt som indsigelse i debatten om Planstrategien

Jeg skal hermed foreslå at der, i forbindelsen med Planstrategien, udarbejdes en opdateret trafikplan for Midtbyen, der tager højde for de mange nye ideer.

Nedenstående skal ses som et indspark til dette arbejde. Oplægget er en sammenfatning af tidligere foreslåede planer og ideer der har været oppe i debatten. Jeg har kun koncentreret mig om den sydlige del af Midtbyen, idet jeg her ser de største konflikter mellem den nuværende trafikplan og kommende projekter.

Der er dømt lokalavis (i ordets mest positive forstand) når fyringer i et lokalt firma, samt en konkurrence om byens bedste bagdel får en bedre placering end en mindre demokratisk øvelse, som dem ovre i København har fundet på.

Visualisering af Nordhavnen

Foto: Århus Kommune, via Dispositionsplan

Dispositionsplanen for Nordhavnen er en af de 3 hjørnesten i helhedsplanen for de Bynære Havnearealer, de to andre er hhv den rekreative forbindelse og Havnebyrummet flankeret af de to bastioner.
Alt i alt skal der bygges over 700.000 etagekvadratmeter på den gamle Nordhavn, inklusiv bebyggelser ifbm den nordlige bastion samt bebyggelse mellem Fiskerihavnen og Skovvejen.
Vinderforslagets hovedide med Nordhavnen er at de 2 piers (pier 3 og 4) opdeles i 7 øer med en række kanaler. Hver ø skal så bebygges med såvel boliger som erhverv. Langs med øerne etableres en stor boulevard til såvel biltrafik som letbane.
Boulevarden flankeres af en række byggefelter og en stor bydelsplads ud for bassin 7.
Disse regulære byggefelter suppleres af et byggefelt umiddelbart øst for Århus Sejlklubs vinterplads, et byggefelt rundt om et bassin der skal etableres på løstrækkerpladsen, samt et byggefelt på grunden hvor Sømandshjemmet ligger i dag.

Planerne omfatter et kæmpe område tæt på Midtbyen

Foto: schmidt hammer lassen, via Cases

Op igennem historien har Århus flere gange flyttet industriområder ud af byen for at få mere plads til boliger og let erhverv. Sådan skete det da Frichs Fabrikker rykkede ud af Reginakrydset (som det ikke hed dengang) og til Søren Frichs vej (som den ikke hed dengang), og sådan sker det nu igen, hvor området omkring Søren Frichs vej endnu en gang omdannes.

Omdannelsen begyndte allerede for flere år siden da Frichs gamle fabrikker blev omdannet til Frichsparken og blev hjem for en række mindre erhverv og kontordomiciler. På det seneste er området omkring Friskofabrikken blevet bebygget, og for nylig er området omkring Finderupvej også blevet inddraget.

Det er planlagt at Åen fritlægges på strækningen mellem Mindebrogade og udløbet. Arealet er i dag optaget af en række vejforløb, dels den tosporede Åboulevard med parkering sydvest for Europahuset, dels Dynkarken/Havnegade og Europaplads.

Trafikkens fremtidige forløb omkring Åens udløb

Foto: Århus Kommune

Fra vejplanen Veje til Fremtiden 2020 kan vi se en skitse af det kommende forløb. Det planlægges at lukke Åboulevarden mellem Mindebrogade og Europaplads fuldstændig af for billister. Trafikken skal flyttes ad to metoder.
Dels skal vejforløbet fra Mindet, der i dag går forbi Hotel Atlantic og ind i Åboulevarden, rykkes tættere på hotellet og føres ind i Dynkarken overfor Mindegade. Mindegade vil stadig være ensrettet mod Dynkarken.
Dels skal Mindebrogade opprioriteres, således at det bliver den primære adgangsvej fra Havnegade og ind til den nordlige del af Åboulevarden, Fiskegade samt Fredens Torv og Mindegade.
Dette betyder med andre ord at den nuværede overdækkede Åboulevard helt kan åbnes, hvorved et ganske bredt å-stykke kan realiseres. Det er principielt muligt at skabe et så stort åbassin at der kan blive plads til bådanløb af forskellig art, dog med det forbehold at både i alm højde vil kræve at Dynkarken etableres med en broklap.

Fiskerihavnen med den rekreative forbindelse og kanalen i forgrunden.

Foto: Århus Kommune, via Kvalitetshåndbogen

Betegnelsen fiskerihavnen dækker arealerne der grænser op til det nordvestligste havnebassin.
Arealerne bruges primært til fritidsaktiviteter samt lettere publikumsrettede erhverv, dog er der stadig enkelte tungere erhverv repræsenteret.

I forbindelse med udbuddet af Vestgrunden har kommunen offentliggjort et foreløbigt forslag til dispositionsplan for området. Forslaget skal ses som forvaltningens første bud på en plan, og den medsendes som inspirationskilde til de arkitektfirmaer der vil byde på Vestgrunden.
I forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan for Vestgrunden vil dispositionsplanen blive behandlet politisk og offentligt.

Nedenstående er indsendt til Århus Kommune som indsigelse til forslaget om en tunnel under Marselis Boulevard:

Kommentar til Forslag til Tillæg nr. 111 til Kommuneplan 2001
Forbedret vejforbindelse til Århus Havn

Der er overordnet set tale om et virkelig gennemført stykke udredningsarbejde, og rapporten virker fyldestgørende på alle essentielle områder.
Jeg skal hermed komme med to forslag til justeringer i forhold til den endelige planlægning.

Modelfoto

Foto: Henning Larsen Arkitekter, via hlt.dk

Moesgård Museum, det "jyske nationalmuseum" har til huse i en gammel gårdbygning syd for Århus. Moesgård huser både en forhistorisk samling og udstilling, samt uddannelserne etnografi og arkæologi.
For at få plads til udvidelser i udstillingsområderne er der planlagt en udvidelse.

Tilbygningen skal have et areal på i alt 16.000 kvadratmeter og bygges ind i bakken over museet. Designet er tegnet af Henning Larsen Arkitekter, og inspirationskilden har været de arkæologisk udgravninger med deres mange lag. Desuden spilles der med lyssætningen over temaet "den moderne elverhøj".

Set fra Viborgvej vest for byen, danner bebyggelsen et markant vartegn for besøgende der kommer ad Viborgvej

Foto: CF Møller, via Infofolder

På et areal omkring og overfor Viborgvej 286, planlægger Dansk Erhvervsprojekt A/S at opføre en større bebyggelse bestående af 3 tårne og en trekantet bygning.
De tre tårne kommer til at ligge nord for Viborgvej og bliver henholdsvis 12, 17 og 32 etager høje. I meter svarer det til 40, 60 og 100 meter.
I alt opføres der 24.500 kvadratmeter på denne side af Viborgvej.

Op den anden side opføres en trekantet bygning i 15 etager med en højde på 45 meter.
Bygningen omfatter 7.500 kvadratmeter.
Denne grund var tidligere genstand for planer om at opføre et 85 meter højt trekantet højhus, omtalt som Ketner-bygningen.

Det berørte område ligger mellem Bruuns bro og Frederiks bro

Foto: makr, via GIS

Med budgetforliget for 2008 har byrådet afsat 1 mio kroner til en undersøgelse af mulighederne for en overdækning af banegraven.
Det har længe været diskuteret om man kunne overdække banen mellem Bruuns bro og Frederiks bro, og derved få et stort nyt areal til byudvikling tæt på centrum.

I 2007 kom Steen og Strøm (som ejer Bruuns Galleri) på banen med et forslag om overdækning som en måde at få plads til en udvidelse af galleriet, og i forbindelse med Planstrategiprocessen har firmaet indsendt tre cases med forslag til bebyggelser.
De tre forslag er dels en helhedsplan med boliger og erhverv, dels en udvidelse af karrestrukturen på begge sider, og endelig et forslag til placering af en multihal.

Visualisering af løsningen

Foto: Århus Kommune, via Midtbyaffald

Århus Kommune traf for lang tid siden en beslutning om at privat affald ikke længere må henstå på offentlige arealer, herunder de skraldeøer der er etableret mange steder i Midtbyen.
Der er nu taget beslutning om at etablere en række underjordiske affaldsbeholdere rundt omkring i byen.

Oprindeligt var tanken at affaldet skulle helt væk fra de offentlige arealer, og skraldeøerne blev kun opsat som en midlertidig løsning, efter at arbejdsmiljøloven gjorde det umuligt for skraldemændene at slæbe affaldet op fra de gamle skaktrum i ejendommene.

En tidligere rådmand var fremme med ideer om et affaldssugeanlæg under hele midtbyen, men dette skulle vise sig at være for omkostningstungt. Istedet blev der lagt op til at hver ejendom selv skulle etablere et godkendt affaldssystem, som renovationsselskabet kunne bruge.

Letbanetog på Bruuns Bro

Foto: Århus Kommune, via Letbanesiden

Letbanen er Århus Kommunes bud på den fremtidige kollektive infrastruktur.
Det er den største investering i kollektiv trafik i byens historie og projektet vil bringe sporene tilbage til Århus Sporveje.

Den store vision indbefatter ruter til de fleste oplandsbyer i Århus Kommune og flere omkringliggende kommuner, og de centrale dele af Århus vil blive rigeligt betjent med letbanespor langs havnen, i busaksen, og på Vester Alle.

Det endelige mål ligger 20 år ude i fremtiden, men allerede nu arbejder man på en VVM-undersøgelse af den første etape, som skal gå fra Grenåbanens spor ved Nørreport, op ad Randersvej, forbi Skejby Sygehus, igennem Lisbjerg for så igen at støde til Grenåbanen ved Lystrup.
Staten har givet et bidrag til VVM-undersøgelsen, og flere landspolitikere har udtalt sig positivt om statslig medfinansiering af Letbanen, men også Region Midtjyllands trafikselskab, MidtTrafik, er med i projektet. Regionen og de berørte kommuner har oprettet et fælles sekretariat der skal arbejde for projektets realisering.

Århus Byråd besluttede på deres møde den 29. august 2007 at udskrive en idekonkurrence for Bispetorv. Konkurrencens deltagere skal komme med bud på hvad der skal ske med torvet når de mange parkeringspladser nedlægges.

Hele området omkring Finderupvej omdannes for tiden

Foto: makr, via GIS

Området omkring Søren Frichs vej er et gammel industriområde som efterhånden er ved at blive omdannet til bymæssig bebyggelse med en blanding af boliger og lettere erhverv.
Det første store skridt kom efter Frichs Fabrikkers lukning, hvor de mange fabriksbygninger blev omdannet til kontorer under navnet Frichsparken. For tiden har man taget hul på strækningen mellem Søren Frichs vej og Silkeborgvej, nemlig grundene omkring den lille Finderupvej.
En række grunde er ryddet eller under rydning og det er mening at der istedet skal bygges boliger, evt med enkelte kontorer og små butikker.

Århus Kommune har længe ønsket sig flere boliger til ældre i Midtbyen, og man har nu udpeget en grund til formålet.

Ketner-bygningen der forventes opført ved Viborgvej

Foto: Gaarde Erhverv, via gaarde.dk

På Runevej i Hasle planlagde GaardeErhverv at bygge et spændende nyt højhus.
Højhuset skulle have en markant "vredet" trekantsform, og være 85 meter højt. På de 24 etager skulle de i alt 13.400 kvadratmeter primært bruges til kontorer.

Huset bæev omtalt som Ketner-bygningen fordi arealet tidligere ejedes af grossistvirksomheden Ketner.

I november blev det imidlertid afsløret at Dansk Erhvervsprojekt har købt grunden og regner med at lade den indgå i projektet for Viborgvej 286

Nord for Århus ligger Lisbjerg. Området er udset til at huse et nyt større bysamfund tæt på Århus.

I modsætning til den normale byudvikling, der primært foregår lag på lag, så har man i Lisbjerg lavet en dispostionsplan for hele området, og planlægger at bygge byen færdig over et relativt kort tidsrum, 20-30 år.

De to 110 meter høje tårne som ejeren af La Tour ønsker at opføre

Foto: 3xNielsen

På Latour-grunden i det nordlige Århus overvejer ejeren at opføre to højhuse, istedet for den nuværende lave hotelbebyggelse.
Områdets højeste bygning er i dag det gamle vandtårn, men i kommunens højhuspolitik er krydset mellem Randersvej og Ringvejen karakteriseret som et sted hvor højhuse ikke som udgangspunkt afvises.

De to tårne, der fra nogle vinkler vil omslutte vandtårnet, forventes at få en blanding af bolig og erhverv, herunder såvel hotel-faciliteter som børnehave.

Tårnene er projekteret til at blive 110 meter i højden, men eftersom grunden ligger 90 meter over havet (vandtårnet stod der af en årsag), så vil toppen af tårnene række næsten 50 meter højere op end "Danmarks højeste hus" på havnen, og dermed blive Danmarks højeste punkt. Det er endnu ikke offentliggjort om der bliver offentlig adgang til udsigten.

Århus Universitet har planer om at opføre et højhus som vartegn for Universitetsbyen.
Højhuset skal placeres på "Lille Barnow-grunden", som er den parkeringsplads der i dag ligger på det syd-østlige hjørne af krydset mellem Ringgaden og Randersvej/Nørrebrogade.

Visualisering af en jernbanebro set mod vest, dvs ind mod byen

Foto: Århus Amt, via VVM-undersøgelse

Grenåbanens skæring med Grenåvej er en af de mest befærdede skæringer i niveau i landet.
Der har derfor længe været en ønske om at få lavet en skæring ude af niveau mellem de to, og Århus Amt lavede derfor i 2005 en VVM-undersøgelse. Efter nogen virak har Staten og Kommunen i 2007 besluttet at etablere en vejbro over banen.

Opad det nye Frederiksgade-strøg ses stadig enkelte afspærringer, men det hjælper gevaldigt på det.

Foto: makr

Frilægningen af den indre del af Århus Å skrider nu for alvor fremad. Omkring Magasin er frilægningen tæt på at være færdig, og kun enkelte afspærringer afslører at der stadig er aktivitet i området.
Længere mod vest er aktiviteten væsentligt mere synlig. Grønnegadebroen er langt fra færdig, og omkring Mølleparken ligner det stadig langt mere en byggeplads end et parkområde der skal færdiggøres i indeværende år.

Jordarbejderne er begyndt på plænen foran Kasernen

Foto: makr

Borgmester Nicolai Wammen, rektor Lauritz B. Holm-Nielsen, dekan Erik Meineche Schmidt, Det Naturvidenskabelige Fakultet og professor Flemming Besenbacher, iNANO-centret, tog i dag første spade-stik til det der skal blive til Århus' nanoteknologiske forskningscenter.

Første etape er på omkring 1200 kvadratmeter, bygget omkring et 120 kvadratmeter stort rentrum, hvori den praktiske del af forskningen skal foregå.

Den oprindelige hovedbygning fra 1903

Foto: Århus Kommune, via Kommuneatlas

Ingeniørhøjskolen planlægger at flytte sine uddannelser til dels Katrinebjerg, dels uddannelsesbastionen på havnen.

I den forbindelse blev den gamle Ingeniørhøjskole på Dalgas Avenue sat til salg, og i 2006 blev bygningerne købt af Mogens de Linde.
Salget er dog betinget af at uddannelseshuset på havnen bliver etableret.

Planen er at uddannelserne skal flytte ud i 2011, hvorefter bygningerne skal ombygges, formentlig til boliger.

Det berørte område

Foto: Århus Kommune, via GIS

Byrådet godkendte den 15. august opførelsen af en 4-etagers boligbebyggelse på Kirkegårdsvej 2-6 i Århus Midtby.

Arealet er i dag præget af Nørrebro Stenhuggeri længst mod Nørrebrogade, og længere bagtil findes en del industri/lager-bygninger.

Projektet er godkendt, forudsat en nærmere arkitektonisk bearbejdning.

Den store grund ligger kun 10 km fra centrum

Foto: Colliers Hans Vestergaard, via stiften.dk

Danish Crowns "Tulip"-slagteri i Brabrand lukkes med udgangen af 2007, og den store 114.000 kvadratmeter grund er sat til salg.

Det forventes at grunden vil blive solgt til et projekt med boliger, eller eventuelt en blanding af boliger og små-erhverv. Afhængig af fordelingen kan der blive plads til helt op mod 500 boliger, placeret indenfor 10 km af centrum.

Går man i højden, vil der endda være mulighed for at nogle af boligerne kan få udsigt over Brabrand Sø.

Grunden sælges ryddet for bygninger, og det er så op til køber at få godkendt en ny lokalplan for området.

Gellerup-området med indtegnede strøg og ankre

Foto: Århus Kommune, via Pjece

Brabrand Boligforening, Århus Kommune med flere har lavet en helhedsplan for det ghettoiserede område omkring Gellerup.

Planen går ud på en "massiv omdannelse" af bygningsmassen funderet omkring nogle strøg og ankre.

Ankrene er steder og institutioner der kan tiltrække borgere fra hele byen, fx City Vest og Bazar Vest, mens strøgene forbinder ankrene.

Det største strøg skal forbinde City Vest og Bazar Vest, og det er meningen at bygningerne omkring dette strøg skal huse publikumsrettede funktioner mm i stueetagerne. Formentlig skal flere bygninger rives ned og andre bygges for at gennemføre planen.

Samtidig planlægges en fortætning så bebyggelsesprocenten kommer lidt højere op i udvalgte områder.
En vigtig del af konceptet er blanding af boligformerne, således at en del af lejlighederne sælges som ejerligheder, hvilket skal tiltrække århusianere af en anden profil end de almene boliger.

Foto: Århus Maskinmesterskole, via aams.dk

Når det nye uddannelseshus på havnens nordlige bastion er færdig, forlader Maskinmesterskolen de nuværende bygninger i Borggade.
Bygningerne blev i sidste halvdel af 2006 solgt for lidt over 100 mio kroner, men køberen har endnu ikke afsløret planerne for de centrale bygninger.

Grundarealet er på ca. 3000 kvadratmeter, hvor ca. halvdelen er bebygget, med hovedbygningen som største bygningsmasse.

Århus Cityforening har været på banen med et forslag om at etablere et P-hus på grunden, blandt andet til erstatning for de parkeringspladser der nedlægges på Bispetorv inden længe.

Visualisering af husene set fra den anden side af Søren Frichs Vej

Foto: Århus Kommune, via Lokalplan 717

Det gamle erhvervsområde omkring Søren Frichsvej i Århus skal over tid omdannes til bynære boligområder og lettere erhverv.
Et af de første større projekter er en række høje punkthuse langs Åen umiddelbart indenfor Vestre Ringgade.

Lokalplanen giver mulighed for at bygge 9 huse i op til 10 etager (+tagetage). I alt er der mulighed for at bygge 27.200 etagekvadratmeter på den ca. 20.000 kvadratmeter store grund.

Første skridt på vejen mod letbaner på Nørrebrogade og Randersvej er busprioritering.
Under projektet tilvejebringes det nødvendige areal til i første omgang busbaner, senere letbanespor.

For at kunne udvide vejen er det nødvendigt at nedrive rækken af byhuse på Randersvejs østlige side, mellem Stjernepladsen og Netto.
De mange grundes tilbageværende areal forventes lagt sammen og solgt fra til ny og højere bebyggelse.
Bebyggelsen kommer til at få en højde og et arkitonisk udtryk der vil give vejen større harmoni i forløbet.

Størst trafikale ændringer kommer til at ske ved Stjernepladsen og ved Kastaniegade, der danner indkørslen til Netto, Aldi, Blockbuster, McDonalds m.fl.
Ved Kastaniegade er det desværre nødvendigt at fælde den gamle blodbøg, og der kommer en art rundkørsel som fordeling til parkeringspladserne.

En model af den planlagte installation på taget af ARoS

Foto: Ole Hein Pedersen, via realdania.dk

Det var fra starten meningen at ARoS skulle have et himmel-tema såvel som et helvede-tema.
Helvede blev realiseret fra starten via De 9 Rum i kælderen, en henvisning til Dantes fortællinger, mens himmelen forblev en tom og forblæst tagterasse.

Der er imidlertid blevet skaffet penge til at lave en installation, og efter en konkurrence er Olafur Eliasons projekt blevet udvalgt.

Projektet består hovedsageligt af en cirkulær udsigtsplatform der giver mulighed for at se ud over hele byen. Glasset er farvet i regnbuens farver.
Derudover findes et kugleformet rum med prismer samt et multifunktionelt rum og et camera obscura.

Dansk Supermarkeds lager placeres hvor transportcentret til venstre er indtegnet

Foto: Århus Kommune, via Lokalplan 812

Dansk Supermarked har købt en næsten 50 hektar stor grund i tilknytning til det kommende transportcenter ved Årslev.

Grunden skal bruges til et nyt non food lager, efter at pladsen i Holme og Skejby er blevet for trang.
Der skal udarbejdes en lokalplan for området, hvorefter det skal bebygges indenfor et år.

DS bliver en af de store aktører i området sammen med Danske Vognmænd, der også er i gang med en udflytning.
Udover en beligghenhed tæt op ad det jyske motorvejssystem, så har DS mulighed for senere at bygge en tilslutningsbane til den jyske længdebane.

Den langsigtede trafikplan for Nørreport-krydset

Foto: Århus Kommune, via Trafikplan for nordhavnen

Nørreport-krydset ombygges som en del af planen for de bynære havnearealer.
Ombygningen er planlagt til at gå i gang umiddelbart efter at Containerterminal Nord er rømmet, en gang i løbet af september 2007.

Hvis man på et tidspunkt ønsker at fjerne godstrafikken fra den nuværende Grenåbane, hvorved strækningen ind gennem Århus by kan nedklassificeres til ren letbanestrækning, så kræver det en alternativ baneforbindelse til Grenå Havn.

Udvidelsen ses som en grå stribe ud for den eksisterende oliehavn.

Foto: Århus Havn, via Fremtidsplaner 2022

I Masterplanen for Århus Havn er der gjort plads til en udvidelse af Oliehavnen.
Udvidelsen vil skabe en lang ubrudt kaj mod bassinet, og give mange flere kvadratmeter plads.

Der er ikke pt nogen tidsplan for gennemførelse af udvidelsen. Hvis den gennemføres bliver det formentlig som noget af det sidste, idet den nye færgeterminal har højere prioritet.

I Århus Byråds "Milliard-aftale" fra maj 2007 er der afsat midler til en forlægning af Sletvej.

Masterplanen for Århus Havn giver mulighed for at etablere endnu en lystbådehavn på arealet ud for Marselisborg Lystbådehavn.
Havnen kan få ca. samme størrelse som Marselisborg.
Der er ikke taget stilling til hvem der skal etablere, drive og eje havnen, men kommunen har næppe interesse i selv at involvere sig.

I den oprindelige Masterplan for Århus Havn fandtes to alternativer. Containerhavn i Øst og Færgehavn i Nord, eller ny bydel i Nord og alle havneaktiviteter i Øst.
Som bekendt blev alternativ 2 valgt, og i den forbindelse blev der tilføjet en udbygningsmulighed, således at havnen kan etablere en ny færgeterminal på et område sydøst for containernhavnen.

Infrastrukturrapporten fra 1999 anbefaler at der etableres ramper fra Ravnsbjergvej og op på Århus Syd-motorvejen.
Ramperne vil gøre det muligt at komme direkte fra motorvejen og ind på Ringvej Syd, hvorved Viby torv kan trafikaflastes.
Udbygningen er vurderet til 28 mio.

Nordlig bastion med sigtelinjer og ruter for lette trafikanter

Foto: Århus Kommune, via Kvalitetshåndbogen

I Helhedsplanen for de bynære havnearealer indgår to massive bygningsværker, kaldet bastioner, som skal indramme et bynært havnebassin der hvor Pier 1 ligger i dag.
Den nordlige bastion er tænkt anvendt til et Uddannelseshus, som skal huse Ingeniørhøjskolen samt Maskinmesterskolen.
Oprindeligt var det meningen at Arkitektskolen skulle flytte i samme bygning, men de har måttet melde forfald af økonomiske årsager.
I stedet arbejdes der på at få et internationalt forskningscenter indenfor vindmølleteknologi oprettet i de resterende kvadratmeter.
Der foreligger ikke pt nogle endelige planer om udformning, og ej heller nogle nagelfaste tidsplaner, men Ingeniørhøjskolen er under salg, så før eller siden må der ske noget.

Sydlig bastion med sigtelinjer og ruter for lette trafikanter

Foto: Århus Kommune, via Kvalitetshåndbogen

Helhedsplanen for de bynære havnearealer indeholder to bastioner omkring det indre havnebassin.
Bastionerne skal være bygninger af en vis massivitet og tyngde, og skal være med til at accentuere det åbne bassin op mod byen.
Den sydlige bastion er udset til at huse et kommende Multimediehus, som skal erstatte Hovedbiblioteket ved Mølleparken.

Havnefronten er det stykke kaj der kommer til at ligge mellem de to bastioner i det indre bassin.

De bynære havnearealers første etaper er Pier 4 yderst på den gamle Nordhavn.
Området er det første der rømmes, og omfatter i alt omkring 200.000 kvadratmeter. Arealet udbydes i 7 udbudsrunder + et ekstra udbud af den såkaldte Vestgrund.

Det er vedtaget at etablere et transportcenter i trekanten nordøst for motorvejskrydset vest for Århus.
Transportcentret skal blandt andet bruges af Danske Vognmænd, som derved kan fraflytte arealerne ved Søren Frichs vej. Arealerne omkring Søren Frichsvej er udlagt til nyt byvækstområde.

Tangkrogen skal optimeres for bedre at kunne holde til de aktiviteter der foregår på pladsen.

Motorvejen Søften-Skødstrup skal forbinde Djurslandsmotorvejen til E45. Samtidig skal Randersvejs trafikafvikling mod de to motorveje forbedres.

Byrådet har vedtaget at Vestereng skal optimeres for bedre at kunne holde til de mange koncerter og øvrige aktiviteter.

Den foreløbige linjeføring fra Århus Amts Regionplan 2005

Foto: Århus Amt, via Regionplan 2005

Det er besluttet at der skal bygges en højklasset vej fra Bering til Beder. Vejen skal sikre trafikal fremkommelighed for de sydlige udbygningsområder, og kommer til at afslutte vejringene omkring Århus.
Diskussionen om vejen har bølget frem og tilbage i en del år, men kom tilbage på dagsordenen i starten af 2007, hvor Socialdemokraterne og Enhedslisten kom med en indstilling om straks at iværksætte planlægningen.

Århus Elites planer for stadionområdet

Foto: Århus Elite, via Sportscampus

Århus Elite (som bl.a. står bag AGF) har store planer for området omkring Atletion.
Planerne involverer dels en række nye bygninger til nye aktiviteter i området, dels en udendørs eventplads med plads til op mod 80.000 mennesker.
Pladsen skal etableres i ridebanens inderring, hvor man ligeledes påtænker at etablere parkering og en multihal, der graves ned under ridebanen.
Folkene bag ridebanen er med på ideen fordi de anser planerne som en måde at sikre ridebanens bynære placering udover tidsrammen i den lejekontrakt de har pt (som udløber i 2030).

Planerne udgøres af (numrene henviser til kortet):

1. Sundheds og wellnesscenter
   
2. Sportshotel og Idrætscollege
   
3. Ny sportshal med 200 meter rundbane
   
4. Skøjtehal
   
5. Nedgravet multihal
   
6. Parkering
   
7. Kontorbygninger
   
8. Idrættens Hus
   
9. Ny indgang til Tivoli. Marselisborghallen ombygges til underholdningsformål
   
10. Aktivitetsplads
    
11. Eventplads
    
12. Idrætsgade
    

Tunnellen under Marselis Boulevard har været på tegnebrættet i over 10 år, og det er stadig usikkert om den bliver til noget.

Tunnellen skal sikre direkte forbindelse mellem havnen og motorvejen, og skal derudover fredeliggøre og reducere luftforureningen i området.

Det berørte areal er indtegnet på dette luftfoto

Foto: Århus Kommune, via GIS

Det har længe været erkendt at den nuværende rutebilstation har en del ulemper.
Rutebilstationen er for lille til at alle fjernbusser kan afgå herfra, således har en del turistbusser og tidligere bussen til København været henvist til Musikhuset.
Samtidig er placeringen af rutebilstationen uhensigtsmæssig for de rejsende der skal omstige fra bybusser eller tog.
Man har derfor længe ønsket at etablere en ny rutebilstation tæt på Århus H ved at overdække en del af banelegemet, og man arbejder for tiden med en helhedsplan for området afgrænset af Banen, Århus H, Ny Banegårdsgade, Fredensgade, Sønder Alle og Spanien.

Allerede i 1997 barslede man med planer om at flytte eller udbygge Rutebilstationen. Man havde allerede dengang planer om at ombygge Rutebilstationen til moderne trafikafvikling, hvor busserne kører fra dynamisk tildelte båse, fremfor faste holdepladser.
Man overvejede dengang en udbygning på stedet, alternativt en flytning til Banegårdspladsen.
En lokal udbygning løste imidlertid ikke problemet med omstigning, og Banegårdspladsen har ikke plads nok til båse og depotpladser, hvilket ville give en del ekstra tomkørsel.
Planerne gik derefter i stå i nogle år.

Den nye Immervadbro. I forgrunden resterne af den midlertidige gangbro.

Foto: makr

Arbejdet med frilægningen af Århus Å skrider fremad. For nylig blev broen over Immervad åbnet igen. Broen er, i modsætning til de øvrige broer over den nyåbnede strækning, konstrueret i beton.
Broen er en ret stor konstruktion, idet en lang række telekabler, samt 2 store fjernvarmerør skal passere åen her. Alligevel er det lykkedes at give indtryk af en meget slank bro, ved at broen spidser til mod de naturlige betragtningsvinkler.

Undertegnede var til fest i de tomme godsbanegårdshaller tilbage i 2000, og siden er der ikke foregået det store på området.
Planerne har vekslet mellem større eller mindre kulturinstitutioner, og i maj 2007 har ideen om en multihal på området fået ny luft under vingerne.

Området mellem Åen og Mølleparken

Foto: Århus Kommune, via Helhedsplan for Å-området

Frilægningen af Århus Å har om noget været med til at definere Århus Midtby igennem de sidste 10 år.
Allerede i maj 1989 vedtog Byrådet en principbeslutning om at genåbne åen, og i 1995 blev åbningen af strækningen fra Immervad til Skt Clemens Bro sat i gang sammen med en omlægning af Lille Torv og Immervad. Dette projekt blev afsluttet i juni 1996.
Siden da er strækningen fra Skt Clemens Bro til Mindebrogade blevet åbnet i 1998, og i 2005 gik man i gang med projektet for strækningen Immervad til Vester Alle.

Værkmestergade har ført en omtumlet tilværelse igennem nogen år, men er nu ved at blive realiseret.

Den kommende Værkmestergades rampe, set fra Ringgadebroen medio maj 2007

Foto: makr

Tanken om en by-hovedvej gennem baneterrænet er gammel, men ideen blev fasttømret i forbindelse med salget af grunden til det kommende Bruuns Galleri.
I den forbindelse blev der sidst i december 2002 indgået en aftale om at parkeringsanlægget skulle trafikbetjenes af en ny vej mellem Spanien og Ringgaden.

Kort efter Galleriets åbning blev første halvdel af vejen etableret, en kortere strækning mellem parkeringsanlægget og Frederiksbro. Strækningen var ensrettet mod Galleriet, og der var venstresving forbudt på broen. Samtidig var vejen lidt svær at finde og meget stejl.
Disse faktorer medvirkede ikke just til vejens succes, og anlægget fik næsten karakter af en Århushistorie.

Man diskuterede herefter hvordan vejen skulle tilsluttes til Ringgaden. Enkelte politikere advokerede for en stolpevej over banelegemet, og en tilslutning til Søren Frichsvej.
Enden på diskussionen blev dog at vejen skulle holde sig på sydsiden af banen, og følge denne frem til Ringgadebroen. Vejen flettes her sammen med Ankersgade og ender i et lysreguleret kryds med Ringgaden.

Frederiks Allé skal ombygges i løbet af 2007 som en del af Trafikplanen for Frederiksbjerg.
Formålet med ombygningen er dels at sikre bedre fremkommelighed for busser, dels at etablere cykelstier på hele strækningen.

Det nuværende havnespor

Foto: Århus Kommune, via GIS

Østhavnen i Århus er i dag baneforsynet via et spor der ligger mellem Havnehuset og Filmbyen. Sporet har en meget lille drejningsradius, og det betyder at sporet ikke kan anvendes af alt det materiel som ellers indgår i godstransporten i Europa.
Det snævre spor betyder at godsvognene må rangeres om, og flyttes ud på havnen med rangerlokomotiver. Samtidig betyder sporet at afviklingen af trafikken medfører unødigt meget støj.
Det er derfor planlagt at etablere et nyt havnespor.

1. etape af en ombygning af Rådhusparken

Foto: Århus Kommune, via Dagsorden

Kommunens afdeling for Natur og Miljø arbejder for tiden på en plan for ombygning af Rådhusparken.
Først og fremmest er det planen at der skal skabes bedre sammenhæng mellem Park Alle og Rådhusparken. Forbindelsen er i dag nærmest hemmelig og ligner mere en nedgang til en kælder eller lign.
Planen har i alt tre etaper, og vil blive forelagt for Byrådet indenfor de nærmeste uger. Udover en åbning mod Park Alle indeholder 1. etape en omlægning af beplantningen i parken, samt mere belysning. Håbet er at etapen kan gå i gang allerede i år.

Århus Kommunes trafikplan, Veje til Fremtiden 2020, indeholder en ombygning af Vesterbro Torv.

Århus Kommunehospital ophørte som selvstændigt hospital med sygehusfusionen i 2004, og over de næste 10-20 år vil sygehusaktiviteterne i den karakterisktiske røde sygehusby ligeledes ophøre, til fordel for det nybyggede sygehuskompleks ved Skejby.

I 2012 er det planen at hovedbiblioteket flytter ud af de gamle bygninger ved Mølleparken, og ind i det nye Multimediehus, der skal bygges på havnen hvor åen løber ud. Den såkaldt sydlige bastion.

Dette betyder selvfølgelig at de centrale bygninger rømmes, og skal finde nye anvendelser. Enten som de er, ombyggede, eller blot som byggeplads for en ny bygning.

Området mellem Paludan Müllersvej, Katrinebjergvej og Ringgaden er udset til at være Århus' fremtidige Silicon Valley.

Århus Byråd besluttede på deres møde den 7. marts 2007 at give Århus Universitet tilladelse til at bebygge den lille grund mellem Gustav Wieds vej, Langelandsgade og Kasernen.

Planerne har vakt en del opsigt i området, idet "Æblelunden", af beboerne, betragtes som "en af de sidste åndehuller i byen".
Som tidligere beboer i området (jeg boede Vestre Ringgade 216) synes jeg nu nok at det er en smule at overdrive. Netop i det område er der jo rige muligheder for at benytte Universitetsparken, og Botanisk have ligger knapt et stenkast derfra.

Amtssygehusets bygninger i Århus hører til blandt de ældste sygehusbygninger i området.
Sygehuset huser stadig en række hospitalsaktiviteter, men som de øvrige sygehuse er det mening at disse skal ophøre over de næste 10-15 år, efterhånden som aktiviteterne flytter ud i det nye storsygehus ved Skejby.

Buddene på en ny anvndelse af området har været mange, men der er fortsat ikke truffet nogen endelig afgørelse. På listen har fx været ældreboliger, almindelige boliger og uddannelse.

Den tyske kæde Lidl forbereder netop nu et indtog i Århus. Et indtog der kommer til at betyde trafikale ændringer på Chr. X's vej.

Århus Kommune har i en årrække arbejdet på at frilægge åen. For tiden arbejdes der på strækningen mellem Immervad og Grønnegade.