| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| EN BLOG OM ÅRHUS, KULTUR, INFRASTRUKTUR, RONING, MIG SELV, GADGETS, ØL OG HVAD JEG NU ELLERS FALDER OVER I MIN HVERDAG | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Forside Fotoblog Fritid Arrangementer Koncerter Attraktioner Barer Cafeer Restauranter Rejser Roning Øl Gear Gadgets Internet TDC Usenet Links Martin Meta Sjovheder Videoblog Århus Arkitektur Byplanlægning Infrastruktur Politik |
Efter mere end 150 år med ølbrygning ved åens bred flytter produktionen nu til Royal Unibrews øvrige bryggerier på Fyn og Sjælland. Bryggeriets historie er næsten synonym med industrialiseringen i Århus. I 1856 åbnede et konsortium byens syvende bryggeri på en stor grund uden for byen, perfekt beliggende ned til åen, som skulle forsyne bryggeriet med det nødvendige vand. Perioden som selvstændigt bryggeri varede dog ikke længere end til 1898, hvor bryggeriet blev solgt til Østjyske Bryggerier A/S, og således fortsatte udviklingen indtil Royal Unibrew kom til verden i 2000.
Arealet har tidligere været udlagt til erhvervsområde, og tilbage i 2000 havde TDC Internet planer om at opføre en større bygning på dette område, og forbinde den til de allerede eksisterende bygninger på den anden side af det fredede Margrethedige med en glasdækket hængebro. Planerne blev dog skrinlagt da TDC Internet ophørte som selvstændigt aktieselskab i 2002. I 2004 påbegyndtes et lokalplanlægningsarbejde med det formål at ændre arealet fra et erhvervsområde til et boligområde, og første lokalplan (749) blev vedtaget i 2005. I slutningen af 2007 blev endnu en lokalplan (817) vedtaget, hvilket lagde endnu et areal til boligområdet, så der i alt kan bygges 7 ejendomme.
Opførelsen er i overensstemmelse med kommuneplanen og kræver derfor ikke en ny lokalplan, blot en kommunal godkendelse i henhold til bygningsreglementet. Bygningen indpasses glimrende i den eksisterende arkitektur. Der bygges i 6 etager, svarende til bygningen mod Banegårdsgade, og bygningen indrettes til kontorer. I bygningens nederste del etableres en høj og bred port der sikrer tilkørselsforholdene til gården. Projektet er det seneste i rækken af fortætninger og udfyldninger i Midtbyen. Efter at Midtbyen har været fuldt bebygget i flere år, så kigger projektmagerne nu på grunde med lav eller nedslidt bebyggelse, eller grunde hvor et vejareal kan overdækkes.
Det er meningen at samtlige sygehusfunktioner i Århus-området skal henlægges til Skejby, sådan at alle specialer er repræsenteret her, og således at de to gamle sygehuse i det centrale Århus kan forlades. Region Midtjylland valgte i december 2007 et konsortium ledet af C.F. Møller til at forestå den store rådgivningsopgave. Udbygningen vil komme til at ske over de næste 15 år og koste et større milliard-beløb. Penge der forventes at komme ind igen ved salg af de bynære hospitaler samt effektivitetsforbedrnger. Byggeselskabet Kuben planlægger at opføre en blandet bolig- og erhvervsbebyggelse på den tomme plads mellem Værkmestergade og jernbanen.
Karreen er i dag fuldstændig domineret af den 8 etager høje Vestgaarden, der flankeres af indgangen til Superbrugsen, samt et posthus. Ejeren af området har bedt kommunen udarbejde en ny lokalplan for området, der skal give mulighed for at fortætte og udfylde karreen. Planen er at bygge nye hjørnebygninger hvor Brugsens indgang samt posthuset ligger, og fortætte bebyggelsen ned ad henholdsvis Vesterport og Vester Alle. Dels ved nybyggeri, dels ved ombygning af eksisterende bebyggelser. Folketinget vedtog i 1990 "Lov om visse hovedlandevejsstrækninger", som bemyndigede Trafikministeren til at projektere en udbygning af rute 26 mellem Århus og Hanstholm. I 2006 udkom en rapport med en række forslag, herunder et forslag om forlægning af strækningen mellem E45 og Svenstrup.
Huset skal bygges på en lille grund overfor Bruuns Galleri. Grunden er ubebygget bortset fra en række garager som tidligere har været anvendt af Århus Olie. Hullet i husrækken bliver udfyldt af en noget anderledes bygning end de øvrige bygninger på den side. Den 5 etager høje bygning er tegnet af arkitekt Claus Hermansen, og får 2 butikslejemål i stueetagen mens resten af bygningen indrettes til lejligheder der bliver omkring 90 kvadratmeter store.
Vester Alle 15 blev bygget i 1877 af samme møller som lagde navn til Mølleparken. Bygningen blev opført til at huse en voksende samling af billeder og historiske artefakter, som den kulturelt interesserede møllerfamlie Weis havde slæbt til huse. Bygningen fungerede som museum i mange år, men som det er de fleste århusianere bekendt rykkede kunstsamlingen ad åre til Vennelystparken, mens oldtidssamlingen rykkede til Moesgaard. I Vester Alle 15 åbnedes derimod et borger-hus i 1973.
Udenlandske studerende er ofte i landet relativt kort tid, og et ordentlig bo-tilbud skal med i "pakken" fra universitetet for at lokke flere udlændinge til landet. Fra de studerendes side er det især muligheden for at bo sammen med andre udvekslingsstuderende der trækker, men også en placering tæt på byen er i høj kurs.
Oprindeligt var det planlagt at bygge erhvervslokaler hen over Busgaden hvor denne munder ud i Vestergade. Lokalerne skulle ikke bruges af banken, men udlejes. Bygningen ville have været den seneste i rækken af svævende lokaler der etableres over Busgaden. Busgadehuset er selvfølgelig det ældste, men huset har de seneste år fået følgeskab ifbm Busgadegennembrudet og et byggeri op mod Østergade. Den svævende bygning er imidlertid taget af bordet igen. Nedenstående er indsendt som indsigelse i debatten om Planstrategien Jeg skal hermed foreslå at der, i forbindelsen med Planstrategien, udarbejdes en opdateret trafikplan for Midtbyen, der tager højde for de mange nye ideer. Nedenstående skal ses som et indspark til dette arbejde. Oplægget er en sammenfatning af tidligere foreslåede planer og ideer der har været oppe i debatten. Jeg har kun koncentreret mig om den sydlige del af Midtbyen, idet jeg her ser de største konflikter mellem den nuværende trafikplan og kommende projekter. Der er dømt lokalavis (i ordets mest positive forstand) når fyringer i et lokalt firma, samt en konkurrence om byens bedste bagdel får en bedre placering end en mindre demokratisk øvelse, som dem ovre i København har fundet på.
Alt i alt skal der bygges over 700.000 etagekvadratmeter på den gamle Nordhavn, inklusiv bebyggelser ifbm den nordlige bastion samt bebyggelse mellem Fiskerihavnen og Skovvejen. Vinderforslagets hovedide med Nordhavnen er at de 2 piers (pier 3 og 4) opdeles i 7 øer med en række kanaler. Hver ø skal så bebygges med såvel boliger som erhverv. Langs med øerne etableres en stor boulevard til såvel biltrafik som letbane. Boulevarden flankeres af en række byggefelter og en stor bydelsplads ud for bassin 7. Disse regulære byggefelter suppleres af et byggefelt umiddelbart øst for Århus Sejlklubs vinterplads, et byggefelt rundt om et bassin der skal etableres på løstrækkerpladsen, samt et byggefelt på grunden hvor Sømandshjemmet ligger i dag.
Omdannelsen begyndte allerede for flere år siden da Frichs gamle fabrikker blev omdannet til Frichsparken og blev hjem for en række mindre erhverv og kontordomiciler. På det seneste er området omkring Friskofabrikken blevet bebygget, og for nylig er området omkring Finderupvej også blevet inddraget. | Sortering: Vigtigste Nyeste Visningsform: Normal Liste Kort Abonner |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||